SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

1 Oversigt

Euroområdets økonomi svækkedes i 2. halvår 2023 som følge af strammere finansieringsforhold, afdæmpet tillid og tab af konkurrenceevne. Den forventes nu at rette sig i et lidt langsommere tempo, end det fremgik af ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2023. Kortsigtede indikatorer tyder på en svag økonomisk aktivitet i 4. kvartal 2023. Væksten forventes dog at blive styrket fra begyndelsen af 2024, i takt med at den disponible realindkomst stiger – understøttet af faldende inflation, robust lønvækst og robust beskæftigelse – og eksportvæksten indhenter den forbedrede udenlandske efterspørgsel. Virkningen af ECB's pengepolitiske stramning og ugunstige kreditudbudsforhold slår fortsat igennem i økonomien og påvirker dermed vækstudsigterne på kort sigt. Disse afdæmpende effekter forventes at aftage senere i fremskrivningsperioden, hvilket vil understøtte væksten. Samlet set forventes den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP at aftage fra 3,4 pct. i 2022 til 0,6 pct. i 2023, inden den igen stiger til 0,8 pct. i 2024 og stabiliserer sig på 1,5 pct. i 2025 og 2026. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2023 er udsigterne for BNP-væksten blevet nedjusteret en smule for 2023-2024 på baggrund af de seneste data og svage konjunkturbarometre, hvorimod de er uændrede for 2025[1].

Inflationen er fortsat med at falde som følge af aftagende energiinflation, effekten af den pengepolitiske stramning og den igangværende lempelse af pres på forsyningskæden og forsyningsflaskehalse. Efter at være faldet til 2,4 pct. i november 2023 forventes HICP-inflationen midlertidigt at stige på kort sigt som følge af en fornyet stigning i energiinflationen. Den underliggende inflationsdæmpende proces forventes dog at fortsætte trods kraftige stigninger i arbejdsomkostningerne, som i stigende grad er den dominerende drivkraft for HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer. Trods en vis afkøling forventes arbejdsmarkedet fortsat at være stramt. Sammen med kompensationseffekterne af den tidligere høje inflation bør dette holde den nominelle lønvækst på et højt niveau. Lønvæksten forventes dog at aftage i fremskrivningsperioden, efterhånden som den opadrettede effekt af inflationskompensation gradvis lempes. Overskuddet steg markant i 2022, men forventes at blive svækket i løbet af fremskrivningsperioden og at udgøre en stødpude for arbejdsomkostningernes gennemslag. Givet at inflationsforventningerne på mellemlangt sigt vurderes at forblive forankrede på ECB's 2 pct.-inflationsmål, forventes den samlede HICP-inflation overordnet set at falde fra 5,4 pct. i 2023 til gennemsnitligt 2,7 pct. i 2024, 2,1 pct. i 2025 og 1,9 pct. i 2026. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2023 er HICP-inflationen blevet nedjusteret for 2023 og 2024, hovedsagelig på grund af lavere nye tal end forventet og lavere antagelser om råvarepriserne på energi, hvorimod den er uændret for 2025.

Tabel 1

Vækst- og inflationsfremskrivninger for euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

December 2023

September 2023

2022

2023

2024

2025

2026

2022

2023

2024

2025

Realt BNP

3,4

0,6

0,8

1,5

1,5

3,4

0,7

1,0

1,5

HICP

8,4

5,4

2,7

2,1

1,9

8,4

5,6

3,2

2,1

Anm.: Tallene for realt BNP bygger på årlige gennemsnit af sæsonkorrigerede data og data korrigeret for antal arbejdsdage. De historiske data kan afvige fra de seneste publikationer fra Eurostat på grund af data, som er offentliggjort efter skæringsdatoen for fremskrivningerne. Data kan downloades, også på kvartalsbasis, fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.

De økonomiske udsigter er fortsat forbundet med stor usikkerhed, hvilket fremgår af usikkerhedsintervallerne omkring vækst- og inflationsfremskrivningerne (figur 1, 4 og 7). Denne rapport indeholder et scenarie med en vurdering af konsekvenserne for økonomien i euroområdet af en potentiel eskalering af konflikten i Mellemøsten (boks 3) og en række følsomhedsanalyser vedrørende alternative udviklingsmønstre for råvarepriserne på energi og fødevarer (boks 4).

2 Realøkonomien

Den økonomiske aktivitet i euroområdet faldt marginalt i 3. kvartal 2023, hvilket afspejler et negativt bidrag til væksten fra nedbringelse af lagerbeholdninger, som blev opvejet af et positivt bidrag fra den indenlandske efterspørgsel (figur 1). Væksten i euroområdet var -0,1 pct. i 3. kvartal 2023, hvilket er en smule lavere end den nulvækst, der forventedes i september 2023-fremskrivningerne[2]. Værditilvæksten i fremstillingssektoren og byggeriet fortsatte med at falde i 3. kvartal, mens værditilvæksten i servicesektoren steg. Hvad angår efterspørgselskomponenterne, steg det private forbrug i 3. kvartal, især for tjenesteydelser, sandsynligvis understøttet af kontaktintensive tjenesteydelser i sommerperioden, samt for varige forbrugsgoder. Omvendt har tab af konkurrenceevne som følge af både valutakursudviklingen og udviklingen i energipriserne medført et fald i eksporten.

Figur 1

Vækst i realt BNP i euroområdet

(Ændringer i pct. kvartal til kvartal, de kvartalsvise tal er sæsonkorrigeret og korrigeret for antal arbejdsdage)

Anm.: De historiske data kan afvige fra Eurostats seneste publikationer (se også fodnote 2). Den lodrette linje angiver starten på den aktuelle fremskrivningsperiode. Intervallerne omkring de centrale fremskrivninger giver et mål for graden af usikkerhed og er symmetriske. De er baseret på tidligere fremskrivningsfejl efter korrektion for ekstreme værdier. Intervallerne viser – fra mørkest til lysest – sandsynligheden på 30 pct., 60 pct. og 90 pct. for, at resultatet af væksten i realt BNP falder inden for de respektive intervaller. Yderligere oplysninger findes i Boks 6 i ECB's stabs makroøkonomiske marts 2023-fremskrivninger.

Væksten i realt BNP forventes at blive svag i 4. kvartal 2023, på baggrund af stramme finansieringsforhold, og gradvis at stige igen fra 1. kvartal 2024, understøttet af stigninger i realindkomsten og den udenlandske efterspørgsel. Den øgede aktivitet som følge af genåbningen af økonomien efter pandemien og afviklingen af forsyningsflaskehalse er aftagende, samtidig med at den bremsende effekt af stramme finansieringsforhold og øget usikkerhed blandt forbrugerne fortsat er betydelig. Konjunkturbarometrene tyder på en meget svag eller aftagende indenlandsk økonomisk aktivitet i 4. kvartal 2023 med begyndende tegn på, at bunden er nået. Desuden forventes faldende inflation og stigende lønninger i sammenhæng med et fortsat stramt arbejdsmarked at understøtte husholdningernes købekraft omkring årsskiftet. Selvom eksportvæksten stadig er afdæmpet, forventes den at genvinde noget af de seneste kvartalers tab af eksportmarkedsandele. Overordnet set forventes den økonomiske aktivitet fortsat at være afdæmpet i 4. kvartal 2023, men den ventes derefter gradvis at styrkes som følge af yderligere stigninger i den disponible realindkomst og den udenlandske efterspørgsel og dermed af stigende privat forbrug og eksport på baggrund af en sandsynlig genopretning af tilliden uden nye negative stød.

På mellemlangt sigt ventes BNP-væksten at stabilisere sig på et niveau, der stort set svarer til gennemsnittet før pandemien, understøttet af stigende realindkomster og en styrket udenlandsk efterspørgsel. Væksten i realt BNP forventes at blive styrket i 2024-2025 og at stabilisere sig i 2026 (tabel 2). Selvom den seneste medvind er ved at aftage, forventes væksten at blive drevet af et aftagende inflationspres, som understøttes af afviklingen af energistødet samt en robust indkomstvækst. Disse faktorer kan give et kraftigt opsving i det private forbrug på baggrund af robuste arbejdsmarkeder. Ikke desto mindre vil tilbagetrækningen af de finanspolitiske støtteforanstaltninger på energi- og inflationsområdet, der er indført siden 2022, have en lille negativ indvirkning på væksten i 2024-26.

Stramme finansieringsforhold forventes fortsat at have en negativ effekt på væksten, men denne effekt ventes gradvis at aftage i løbet af fremskrivningsperioden. Effekten af de pengepolitiske foranstaltninger, der er truffet siden december 2021, slår fortsat igennem på realøkonomien og påvirker dermed vækstudsigterne, navnlig for 2023 og 2024[3]. Desuden er kreditudbudsforholdene, som det fremgår af ECB's seneste undersøgelse af bankernes udlån i euroområdet, blevet betydeligt strammere siden begyndelsen af året, og udlånsvæksten er faldet kraftigt. De negative kreditudbudseffekter ventes primært at påvirke erhvervs- og boliginvesteringerne og i mindre grad det private forbrug. Selvom der er betydelig usikkerhed om, hvornår og i hvilket omfang pengepolitikken og kreditudbudsforholdene vil påvirke realøkonomien på baggrund af markedets forventninger til den fremtidige renteudvikling (boks 1), forventes effekten på den økonomiske vækst at begynde at aftage efter 2024. Derfor skyldes en del af den ventede stigning i BNP-væksten på mellemlangt sigt, at disse afdæmpende virkninger aftager.

Sammenlignet med september 2023-fremskrivningerne er væksten i realt BNP blevet nedjusteret med 0,1 procentpoint for 2023 og med 0,2 procentpoint for 2024, mens den er uændret for 2025. Justeringerne afspejler de svagere tal for 3. kvartal 2023 og forværrede konjunkturbarometre. De seneste negative resultater og fremadrettede indikatorer for eksporten indebærer nedjusteringer af nettohandlen i 2023-2025, som delvis opvejes af små opjusteringer af den indenlandske efterspørgsel.

Tabel 2

Realt BNP, arbejdsmarkeder og handelsfremskrivninger

(Ændringer i pct. år til år, medmindre andet er angivet)

December 2023

September 2023

2022

2023

2024

2025

2026

2022

2023

2024

2025

Realt BNP

3,4

0,6

0,8

1,5

1,5

3,4

0,7

1,0

1,5

Privat forbrug

4,2

0,5

1,4

1,6

1,4

4,1

0,3

1,6

1,6

Offentligt forbrug

1,5

0,1

1,1

1,3

1,2

1,5

-0,1

1,1

1,4

Faste bruttoinvesteringer

2,8

1,3

0,4

1,8

2,1

2,9

1,7

-0,4

1,4

Eksport1)

7,4

-0,4

1,1

2,9

3,0

7,3

1,3

2,5

3,1

Import1)

8,1

-0,9

1,7

3,1

3,0

8,1

0,3

2,5

3,1

Beskæftigelse

2,3

1,4

0,4

0,4

0,4

2,3

1,2

0,2

0,2

Arbejdsløshed
(i pct. af arbejdsstyrken)

6,7

6,5

6,6

6,5

6,4

6,7

6,5

6,7

6,7

Betalingsbalancens løbende poster (i pct. af BNP)

-0,7

1,2

1,0

1,0

1,1

-0,8

1,1

1,4

1,6

Anm.: Tallene for realt BNP og komponenterne bygger på sæsonkorrigerede data og data korrigeret for antal arbejdsdage. De historiske data kan afvige fra de seneste publikationer fra Eurostat på grund af data, som er offentliggjort efter skæringsdatoen for fremskrivningerne. Data kan downloades, også på kvartalsbasis, fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.
1) Omfatter samhandlen i euroområdet.

For så vidt angår komponenterne i realt BNP forventes husholdningernes reale privatforbrug gradvis at rette sig og understøtte den økonomiske vækst, efterhånden som usikkerheden og inflationen aftager, og realindkomsten og tilliden forbedres. Det private forbrug stagnerede i 1. halvår som følge af en nedgang i forbruget af varer, mens forbruget af tjenesteydelser fortsat var robust. Forbruget skønnes at være styrket i 2. halvår som følge af faldet i inflationen og den tilbageværende genåbningseffekt efter pandemien samt en lille stigning i tilliden i november. På længere sigt, i takt med at inflationen og usikkerheden aftager yderligere og realindkomsten forbedres, ventes forbruget uden yderligere negative stød at forbedres yderligere og understøtte den økonomiske vækst, selvom genåbningseffekterne aftager. Væksten i husholdningernes forbrug forventes at forblive robust i 2026, understøttet af stigninger i både arbejds- og kapitalindkomster samt aftagende tidligere forsigtighedsopsparing. Væksten i det private forbrug er blevet opjusteret med 0,2 procentpoint for 2023 sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2023 som følge af opjusteringer af data for 1. halvår, men er blevet nedjusteret med 0,2 procentpoint for 2024 som følge af højere opsparing på kort sigt, mens den er uændret for 2025.

Den disponible realindkomst skønnes at være steget i 2023 og ventes at stige hurtigere i 2024-26 som følge af faldende inflation og en robust lønvækst. Efter at være faldet en smule i 2022 forventes den disponible realindkomst at rette sig i 2023, drevet af en kraftig vækst i arbejds- og kapitalindkomster samt faldende inflation. Sammen med den kraftige lønvækst forventes kapitalindkomsten at understøtte husholdningernes købekraft på kort sigt. Finanspolitiske nettooverførsler forventes at yde et stort set neutralt bidrag til den disponible realindkomst og til væksten i forbruget i hele fremskrivningsperioden.

Husholdningernes opsparingskvote forventes at forblive høj i forhold til niveauet før pandemien i hele fremskrivningsperioden. Opsparingskvoten steg i 1. halvår 2023 og forventes at forblive høj i nogen tid, hvilket afspejler en kraftig vækst i kapitalindkomsten i 1. halvår (til dels som følge af den store tilbøjelighed til at spare denne type indkomst op), en fortsat høj usikkerhed, og stærke incitamenter til opsparing som følge af de stigende renter. I takt med at usikkerheden aftager, ventes husholdningernes opsparingskvote at falde langsomt fra 2025, selvom den forbliver et godt stykke over niveauet før pandemien, idet de højere renter opvejer husholdningernes ønske om at normalisere deres opsparingsadfærd efter pandemien. Den overskydende opsparing forventes ikke at understøtte væksten i forbruget, da den er koncentreret i velhavende husholdninger og hovedsagelig akkumuleret i illikvide aktiver, og da høj inflation har haft en afdæmpende virkning på denne beholdnings realværdi. Opsparingskvoten er blevet opjusteret i forhold til fremskrivningerne fra september 2023, hvilket hovedsagelig afspejler revisioner af historiske data, husholdningernes forventede mere forsigtige adfærd og stærkere incitamenter til at spare op som følge af høje renter og strammere adgang til kredit.

Boks 1
Tekniske antagelser om renter, råvarepriser og valutakurser

Sammenlignet med september 2023-fremskrivningerne omfatter de tekniske antagelser lavere korte renter i euroområdet, lavere energipriser og en depreciering af euroen. De tekniske antagelser om renter og råvarepriser bygger på markedsforventninger med skæringsdatoen 23. november 2023. De korte renter henviser til 3-måneders Euribor, hvor markedsforventningerne udledes af futuresrenten, mens den 10-årige statsobligationsrente anvendes som udtryk for de lange renter[4]. Antagelserne om de korte renter er blevet nedjusteret i fremskrivningsperioden, mens den 10-årige statsobligationsrente stort set er uændret.

Tabel

Tekniske antagelser

December 2023

September 2023

2023

2024

2025

2026

2022

2023

2024

2025

3-måneders Euribor
(i pct. pr. år)

3,4

3,6

2,8

2,7

0,3

3,4

3,7

3,1

10-årige statsobligationsrenter
(i pct. pr. år)

3,2

3,2

3,3

3,4

1,8

3,1

3,3

3,4

Oliepris (USD/tønde)

84,0

80,1

76,5

73,6

103,7

82,7

81,8

77,9

Priser på naturgas (EUR/MWh)

42

47

44

37

123

43

54

47

Engrospriser på elektricitet (EUR/MWh)

105

117

111

98

258

115

143

123

Råvarepriser, ekskl. energi, i USD
(årlig ændring i pct.)

-13,2

-2,3

2,4

1,7

6,6

-13,6

-3,1

3,2

Kvoter i EU's emissionshandelssystem
(EUR/ton)

84,0

78,4

82,0

85,2

80,9

87,9

92,3

96,5

USD/EUR-kurs

1,08

1,08

1,08

1,08

1,05

1,09

1,09

1,09

Nominel effektiv eurokurs
(EER41) (1. kvt. 1999=100)

121,9

123,5

123,5

123,5

116,8

123,0

124,9

124,9

Anm.: Data kan downloades fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.

De tekniske antagelser om priserne på energiråvarer er blevet nedjusteret siden fremskrivningerne fra september 2023[5]. Efter en periode med højere oliepriser i september og oktober, i forbindelse med forlængelsen af OPEC+-beslutningen om at begrænse udbuddet indtil ultimo 2023 og risiciene for udbuddet i Mellemøsten som følge af konflikten i regionen, har en svagere efterspørgsel i de udviklede økonomier i kølvandet på makroøkonomisk modvind ført til lavere oliepriser. Overordnet set har kurven for oliefutures flyttet sig nedad siden september 2023-fremskrivningerne (med 2,1 pct. for 2024 og 1,7 pct. for 2025) og er stadig nedadgående. Olieprisen antages at falde fra 84 dollar pr. tønde i 2023 til 73,6 dollar pr. tønde i 2026. Gaspriserne er blevet nedjusteret mere markant. Indvirkningen på priserne af det lave gasforbrug i begyndelsen af den europæiske fyringssæson og fyldte lagre opvejede virkningerne af forsyningsrisiciene som følge af lukningen af et israelsk gasfelt efter terrorangrebet og en lækage fra en gasledning mellem Finland og Estland. Overordnet set har kurven for gasfutures flyttet sig nedad siden septemberfremskrivningerne (med 12,6 pct. for 2024 og 6,9 pct. for 2025). Elprisfutures er også blevet nedjusteret med 18,3 pct. for 2023 og med 10,1 pct for 2025. For så vidt angår CO2-emissionskvoter i EU's emissionshandelssystem (ETS), ligger prisfutures nu i gennemsnit ca. 11 pct. under den udvikling, der blev antaget i fremskrivningerne fra september 2023, men ETS-priserne antages at stige med ca. 8 euro pr. ton fra 4. kvartal 2023 til 4. kvartal 2026.

Antagelserne om råvarepriserne ekskl. energi er blevet opjusteret for 2024 og nedjusteret for 2025 siden fremskrivningerne fra september 2023 på baggrund af en blandet udvikling i de internationale metalpriser og råvarepriserne på fødevarer. Metalpriserne er steget, hovedsagelig som følge af positive økonomiske nyheder fra Kina. Opjusteringen af de internationale råvarepriser på fødevarer for 2024 og nedjusteringen for 2025 afspejler forskelle i de enkelte råvarer til fødevarers udvikling. Priserne på kakao og sukker er steget på grund af afgrødeskader som følge af El Niño's aktuelle virkninger, mens priserne på hvede og majs er faldet betydeligt efter en periode med et meget højt globalt udbud, især fra Rusland.

De bilaterale valutakurser antages at forblive uændrede i fremskrivningsperioden på det gennemsnitlige niveau for den periode på ti arbejdsdage, der afsluttedes på skæringsdatoen. Dette indebærer en dollarkurs på 1,08 dollar pr. euro i fremskrivningsperioden, hvilket er 0,9 pct. lavere end i september 2023-fremskrivningerne. Antagelsen om den effektive eurokurs indebærer en depreciering på 1,1 pct. sammenlignet med september 2023-fremskrivningerne.

Boliginvesteringerne forventes fortsat at falde i 2024, inden de igen retter sig i 2025 og 2026, i takt med at den afdæmpende effekt af stramningen af finansieringsforholdene aftager. I overensstemmelse med signalerne fra kortsigtede indikatorer, fx det fortsatte fald i antallet af udstedte byggetilladelser og nedgangen i byggevirksomhedernes tillid, forventes boliginvesteringerne at fortsætte den nedadgående tendens i nogen tid og ventes først at vende tilbage til positiv vækst i 2025. De fortsat svage boliginvesteringer skyldes den betydelige stramning af finansieringsforholdene, herunder den kraftige stigning i realkreditrenterne og stramningen af bankernes udlånsvilkår. I takt med at de negative virkninger af stramningen af finansieringsforholdene aftager, og indkomstvæksten styrkes, forventes boliginvesteringerne imidlertid gradvis at stige igen i 2025 og 2026. Den negative virkning af bankernes strammere udlånsvilkår (herunder både efterspørgsels- og udbudsfaktorer) på væksten i boliginvesteringerne vil sandsynligvis blive kraftig i 2023-24 og stadig betydelig i 2025.

Erhvervsinvesteringerne forventes at stige svagt i 2024 som følge af stramme finansieringsvilkår og dermed komme bagefter stigningen i efterspørgslen – med en forventet genopretning i 2025-2026, hvilket afspejler den aftagende negative effekt af finansieringsforholdene og støtten fra Next Generation EU-programmet (NGEU). Efter en stigning i 3. kvartal forventes erhvervsinvesteringerne at falde i 4. kvartal 2023 og stort set stagnere i 1. kvartal 2024, i takt med at en svag økonomisk aktivitet, stramme finansieringsforhold og restriktive kreditvilkår påvirker investeringerne negativt. Den afdæmpende virkning af bankernes strammere udlånsvilkår, som fremgår af december 2023-fremskrivningerne for erhvervsinvesteringerne, skønnes at have været stærkest i 2023, mens der stadig forventes en betydelig afdæmpende virkning for 2024 og 2025. Udfasningen af disse negative virkninger – samt et bredt opsving i den indenlandske og udenlandske efterspørgsel – og den grønne og den digitale omstilling, der støttes af NGEU-midler, anses for at bidrage til en genopretning af erhvervsinvesteringerne på mellemlangt sigt.

Boks 2
Internationale forhold

Den globale økonomi voksede i et moderat, men støt tempo i 2023 understøttet af robuste arbejdsmarkeder og et stærkt privat forbrug, men tempoet forventes at aftage noget. Den globale vækst i 2023, der anslås til 3,3 pct., blev understøttet af vækstøkonomierne, herunder Kina, og af USA[6]. I USA medførte en solid indenlandsk efterspørgsel og et stærkt arbejdsmarked en robust vækst trods den betydelige stramning af pengepolitikken. I Kina opvejede ophævelsen af pandemirelaterede inddæmningsforanstaltninger i begyndelsen af året og en bredere genopretning af forbruget svagheden i boligejendomssektoren. De seneste tal viser blandede signaler i store lande. Væksten i realt BNP tiltog i både Kina og USA i 3. kvartal, mens den var uændret i Storbritannien og aftog i Japan som følge af høj inflation, der påvirkede den økonomiske aktivitet og forbruget negativt i begge lande. Væksten i globalt realt BNP ventes at blive 3,1 pct. i 2024 og 3,2 pct. i både 2025 og 2026, hvilket stort set er på linje med septemberfremskrivningerne, men under gennemsnittet før pandemien på 3,6 pct. (registreret i 2012-2019). I USA er væksten blevet opjusteret som følge af forventninger om en blødere landing og en jævnere inflationsdæmpende proces. I Storbritannien vurderes økonomien at undgå en recession, men væksten i 2024 og 2025 er blevet nedjusteret, hvilket afspejler svagere data og den forsinkede effekt af pengepolitiske stramninger i en situation med høj inflation. Vækstudsigterne for vækstøkonomierne i Asien og Kina er stort set uændrede.

Væksten i verdenshandlen var fortsat svag i 2023 som følge af en normalisering af forbrugsmønstrene efter pandemien, men handlen ventes at rette sig og begynde at stige mere på linje med den globale økonomiske aktivitet på mellemlangt sigt. Den gennemsnitlige årlige vækst i handlen aftog sandsynligvis til 1,1 pct. i 2023 som følge af et negativt overhæng, men var allerede begyndt at genvinde momentum i 2. kvartal. De svage resultater på årsbasis forklares ved i) en mindre handelsintensiv sammensætning af den globale vækst på grund af en større forbrugsandel af den indenlandske efterspørgsel, ii) et større bidrag til den globale vækst fra vækstøkonomierne, som har en lavere handelselasticitet, og iii) normaliseringen af visse pandemirelaterede faktorer, der understøttede handelsvæksten frem til 2022. Sidstnævnte faktorer vedrører skiftet i efterspørgslen fra varer tilbage til tjenesteydelser, efterhånden som de pandemirelaterede inddæmningsforanstaltninger blev lempet fuldt ud. Sammenlignet med septemberfremskrivningerne er væksten i verdenshandlen og væksten i den udenlandske efterspørgsel i euroområdet blevet opjusteret i 2023 på grund af bedre resultater, navnlig i 2. kvartal, i Storbritannien, Kina og Indien. Væksten i verdenshandlen forventes at genvinde momentum i resten af fremskrivningsperioden og at stige stort set på linje med den økonomiske aktivitet. Den globale handel ventes at stige med 3,0 pct. i 2024 og 2025 og med 3,2 pct. i 2026. Den er blevet nedjusteret i forhold til fremskrivningerne fra september 2023, hvilket afspejler en revurdering af den hastighed, hvormed den globale handelselasticitet ventes at vende tilbage til den forventede langsigtede værdi. Den udenlandske efterspørgsel i euroområdet ventes at stige med 2,6 pct. i 2024, 2,9 pct. i 2025 og 3,1 pct. i 2026, hvilket også er lavere end de foregående fremskrivninger.

Tabel

Internationale forhold

(Ændringer i pct. år til år)

December 2023

September 2023

2023

2024

2025

2026

2022

2023

2024

2025

Realt BNP på verdensplan (ekskl. euroområdet)

3,3

3,1

3,2

3,2

3,3

3,2

3,0

3,2

Verdenshandlen (ekskl. euroområdet)1)

1,1

3,0

3,0

3,2

5,3

0,2

3,2

3,3

Udenlandsk efterspørgsel i euroområdet2)

0,8

2,6

2,9

3,1

6,5

0,1

3,0

3,0

Forbrugerprisindeks på verdensplan (ekskl. euroområdet)

5,0

4,4

3,4

2,9

7,6

4,8

4,2

3,2

Konkurrenternes eksportpriser i national valuta3)

-0,3

3,2

2,7

2,6

16,0

0,4

2,8

2,5

Anm.: Data kan downloades fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.
1) Beregnet som et vægtet gennemsnit af importen.
2) Beregnet som et vægtet gennemsnit af euroområdets handelspartneres import.
3) Beregnet som et vægtet gennemsnit af euroområdets handelspartneres eksportdeflatorer.

På globalt plan ventes den samlede årlige inflation at falde i fremskrivningsperioden, og euroområdets konkurrenters eksportpriser ventes at normalisere sig. Det samlede forbrugerprisindeks (CPI) på verdensplan forventes at nå op på 5,0 pct. i år for derefter at falde gradvis til 2,9 pct. i 2026. Fremskrivningerne af den globale inflation er blevet opjusteret en smule i forhold til fremskrivningerne fra september 2023, hvilket hovedsagelig afspejler opjusteringer af Tyrkiets inflationsudsigter. Væksten i euroområdets konkurrenters eksportpriser (i nationale valutaer) skønnes at være faldet til under den langsigtede gennemsnitlige vækstrate i 2. kvartal 2023, efterhånden som råvarepriserne fortsatte med at falde, og det indenlandske og udenlandske pres på forsyningskæderne lettede. De ventes at stige igen, i takt med en mindre nedadrettet effekt fra faldet i råvarepriserne, og er blevet nedjusteret for 2023 og opjusteret for 2024-25 i forhold til september 2023-fremskrivningerne.

Udsigterne for euroområdets handel er fortsat afdæmpede, da de høje energipriser og den forsinkede effekt af den effektive appreciering af euroen i det seneste år hæmmer konkurrenceevnen. Euroområdets reale eksport udviklede sig meget dårligt i 2. kvartal og skønnes at have fortsat nedgangen i 3. kvartal 2023 trods opsvinget i den udenlandske efterspørgsel i euroområdet. Udsigterne for eksportmarkedsandele vurderes nu at være betydeligt lavere end dem, der fremgik af fremskrivningerne fra september 2023. Eksportvæksten ventes at stige igen fra 4. kvartal 2023. Eksportpriskonkurrenceevnen er dog stadig under pres, hvilket afspejler euroens effektive appreciering siden 2. halvår 2022 og de høje energipriser, som virksomhederne i euroområdet står over for. Undersøgelser tyder på et fald i nye eksportordrer inden for både servicesektoren og fremstillingssektoren, mens efterslæbet af ordrer er faldet til et historisk lavt niveau. Som følge heraf ventes euroområdets eksport at forblive afdæmpet, stort set på linje med den udenlandske efterspørgsel, i fremskrivningsperioden og i overensstemmelse med udviklingen efter pandemien, hvilket tyder på, at eksporten er blevet mindre elastisk i forhold til den udenlandske efterspørgsel. Euroområdets import er tilsyneladende også blevet mindre følsom over for efterspørgslen. Efter en skønnet nedgang i 3. kvartal 2023 ventes importen at stige mere moderat end tidligere, i forhold til importefterspørgslen, i fremskrivningsperioden. De lavere handelselasticiteter kan afspejle forskellige faktorer, fx en omlægning af den indenlandske efterspørgsel i retning af mindre handelsintensive komponenter (for importen) – fx tjenesteydelser – eller udfordringer for euroområdets virksomheders konkurrenceevne (for eksporten). Samlet set forventes nettohandlen at yde et negativt bidrag til BNP-væksten i 2024, at blive stort set neutral i 2025 og at understøtte væksten beskedent i 2026 (figur 2). Overskuddet på de løbende poster på euroområdets betalingsbalance ventes at stabilisere sig på omkring 1 pct. af BNP, hvilket er et godt stykke under niveauet før pandemien.

Figur 2

Vækst i realt BNP i euroområdet – fordelt efter de vigtigste udgiftskomponenter

(Ændringer i pct. år til år, bidrag i procentpoint)

Anm.: Dataene er sæsonkorrigeret og korrigeret for antal arbejdsdage. De historiske data kan afvige fra de seneste publikationer fra Eurostat på grund af data, som er offentliggjort efter skæringsdatoen for fremskrivningerne. Den lodrette linje angiver starten på fremskrivningsperioden.

Arbejdsmarkedet forventes at forblive robust, trods en vis afkøling, med en mere moderat vækst i beskæftigelsen (i forhold til BNP) end i 2023. Væksten i den samlede beskæftigelse ventes at aftage, men forblive positiv, idet den aftager fra 2,3 pct. i 2022 til 1,4 pct. i 2023 for derefter at stabilisere sig på 0,4 pct. i perioden 2024-2026 (figur 3). Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2023 er beskæftigelsesvæksten blevet opjusteret med 0,6 procentpoint i hele fremskrivningsperioden (udtrykt kumulativt), hvilket indebærer en nedjustering af væksten i arbejdskraftsproduktiviteten. Dette mønster afspejler antagelsen om hamstring af arbejdskraft under de nuværende forhold med svag økonomisk vækst, som efterhånden forsvinder i de senere år af fremskrivningsperioden, hvor økonomien igen styrkes. Samlet set forventes væksten i arbejdskraftsproduktiviteten at blive styrket i løbet af fremskrivningsperioden, men produktivitetsniveauet vil fortsat ligge betydeligt under den langsigtede lineære trend. Arbejdsløshedsprocenten forventes at stige en smule på kort sigt til 6,6 pct. i 2024, inden den falder i resten af fremskrivningsperioden til gennemsnitligt 6,5 pct. i 2025 og 6,4 pct. i 2026. Selvom dette står i modsætning til den let stigende udvikling, der forventes i fremskrivningerne fra september 2023, gælder den generelle vurdering af et stramt arbejdsmarked fortsat.

Figur 3

Arbejdsmarkedet i euroområdet

(I pct. af arbejdsstyrken (venstre akse), ændringer i pct. år til år (højre akse))

Anm.: Den lodrette linje angiver starten på fremskrivningsperioden.

Boks 3
Scenarieanalyse af en potentiel yderligere eskalering af konflikten i Mellemøsten

Denne scenarieanalyse undersøger halerisici i forbindelse med basisfremskrivningerne fra december 2023 som følge af en potentiel yderligere eskalering af konflikten i Mellemøsten. I basisfremskrivningerne fra december 2023 antages det, at den nuværende konflikt vil være geografisk begrænset, og den forventes derfor ikke at få betydelige økonomiske konsekvenser for euroområdets økonomi ud over dem, der allerede ses. De globale finansmarkeders reaktion på konfliktens udbrud har været afdæmpet, med en beskeden indledende stigning i oliepriserne og en økonomisk usikkerhed, i overensstemmelse med euroområdets begrænsede handelsmæssige og finansielle forbindelser med de berørte områder. I scenariet i denne boks antages det, at der vil blive tale om en betydelig og langvarig eskalering af konflikten og en delvis lukning af Hormuz-strædet, der vil få større konsekvenser for den globale økonomi og euroområdet i forhold til basisfremskrivningen fra december 2023. Det vil medføre forstyrrelser i den økonomiske aktivitet, især i de lande, der er direkte involveret i konflikten, samt højere priser på energiråvarer og en stigning i den generelle økonomiske usikkerhed og forstyrrelser på de finansielle markeder (figur A). Et sådant scenarie betragtes som et halerisikoscenarie, og på grund af den store usikkerhed om konfliktens udvikling bør estimaterne tolkes med stor forsigtighed.

Figur A

Scenarie for en potentiel eskalering af konflikten i Mellemøsten

a) Syntetisk energiprisindeks

b) Det amerikanske volatilitetsindeks (VIX)

c) Væksten i den udenlandske efterspørgsel i euroområdet

(USD/MWh)

(Indeks)

(Afvigelse i procentpoint fra basisscenariet)

Anm.: Det syntetiske energiprisindeks beregnes som et vægtet gennemsnit af priserne på olie og gas. Olieprisscenariet er baseret på olieprisens elasticitet over for udbudsstød for olie som estimeret i D. Caldara, M. Cavallo og M. Iacoviello, "Oil price elasticities and oil price fluctuations", Journal of Monetary Economics, Vol. 103, 2019, mens gasprisscenariet er baseret på gasprisens elasticitet over for udbudsstød for gas som estimeret i S. Albrizio, J. Bluedorn, C. Koch, A. Pescatori og M. Stuermer, "Sectoral Shocks and the Role of Market Integration: The Case of Natural Gas", AEA Papers and Proceedings, American Economic Association, Vol. 113, s. 43-46, maj 2023. Volatilitetsindekset er baseret på VIX fra Chicago Board Options Exchange. Effekten på den udenlandske efterspørgsel i euroområdet er beregnet ved hjælp af ECB-Global-modellen og omfatter energipriser, usikkerheds- og handelseffekter.

I en hypotetisk eskalering af konflikten kan olie- og gaspriserne stige betydeligt, navnlig i tilfælde af en delvis blokering af Hormuz-strædet. I scenariet antages det, at ca. en tredjedel af den olie og gas, der transporteres gennem Hormuz-strædet, forstyrres, hvilket bidrager til en stramning af de globale energimarkeder. Som følge heraf vil oliepriserne stige til næsten 130 dollar pr. tønde i 2. kvartal 2024, og gaspriserne vil stige kraftigt til 83 euro pr. MWh (henholdsvis 57 pct. og 74 pct. højere end basisfremskrivningerne). Samlet set antages et syntetisk energiprisindeks (der kombinerer priserne på olie og gas) at være 64 pct. over basisscenariet i 2. kvartal 2024 og at forblive 36 pct. over basisscenariet i 2026 (figur A, panel a). Scenariet er ekstremt, da det vil presse energipriserne over 75 pct.-fraktilen af den implicitte fordeling udledt ved optioner for futures på energi (se også boks 4). Hormuz-strædet har faktisk aldrig været blokeret, mens det antagne udbudsstød for olie og gas er mere vedvarende end historiske udbudsstød, idet balancen på energimarkederne har en tendens til hurtigere at blive genoprettet.

Eskaleringsscenariet vil sandsynligvis også gøre de økonomiske udsigter mere usikre, hvilket vil medføre et fald i det private forbrug, investeringerne og handlen og føre til en betydelig prisjustering af instrumenterne på de finansielle markeder. I eskaleringsscenariet antages det, at VIX-volatilitetsindekset, som er et udtryk for den globale usikkerhed, vil stige med ca.14 point i begyndelsen af 2024 (figur A, panel b), hvilket svarer til udviklingen i begyndelsen af krigen i Ukraine og i forbindelse med tidligere geopolitiske begivenheder i Mellemøsten. Derefter antages det gradvis at vende tilbage til niveauet før konflikten i overensstemmelse med historiske mønstre. Den markante volatilitet på de finansielle markeder vil være forbundet med en kraftig forværring af erhvervs- og forbrugertilliden og de finansielle markeders tillid.

Dette vil have en betydelig indvirkning på den globale økonomiske aktivitet og den udenlandske efterspørgsel i euroområdet. Selvom det antages, at der sker et kraftigt fald i den indenlandske økonomiske aktivitet i Israel, Palæstina, Libanon, Syrien og Iran, vil den direkte indvirkning på det globale BNP og den udenlandske efterspørgsel i euroområdet være begrænset på grund af regionens lille handelsvægt. Højere olie- og gaspriser, som det antages i scenariet, vil imidlertid øge det globale prispres og dæmpe det globale BNP og dermed yderligere reducere efterspørgslen efter euroområdets eksport, om end med en vis forsinkelse. En stigning i den globale usikkerhed vil også lægge en dæmper på den globale økonomiske aktivitet. Samlet set vil væksten i den udenlandske efterspørgsel i euroområdet falde med 1,2 procentpoint i 2024 i forhold til basisscenariet for december 2023 (figur A, panel c).

Den økonomiske vækst i euroområdet vil aftage på grund af højere energipriser, usikkerhedseffekter og internationale afsmittende effekter, mens forbrugerprisinflationen vil stige, hovedsagelig som følge af højere energipriser (figur B). Ligesom det er tilfældet med den globale økonomi, vil de højere olie- og gaspriser og den øgede usikkerhed også hæmme den økonomiske aktivitet i euroområdet direkte, da husholdningerne og virksomhederne vil begrænse det reale forbrug og investeringerne som reaktion på stødet. Desuden vil internationale afsmittende effekter have en negativ indvirkning på den udenlandske efterspørgsel efter euroområdets eksport, og dermed vil den samlede efterspørgsel falde yderligere. I forhold til december 2023-basisfremskrivningerne skønnes væksten i realt BNP i euroområdet at blive 0,7 procentpoint lavere i 2024 og 0,3 procentpoint lavere i 2025. Væksten skønnes at stige igen i 2026, da usikkerhedseffekterne gradvis ventes at aftage i denne periode. HICP-inflationen i euroområdet vil stige med 0,9 procentpoint i 2024 og 0,4 procentpoint i 2025, hovedsagelig som følge af højere globale energipriser.

Figur B

Scenariets effekt på real BNP-vækst og HICP-inflation i euroområdet

(Afvigelse i procentpoint fra den årlige vækst i basisscenariet)

Vækst i realt BNP

HICP-inflation

Kilder: Simuleringer baseret på ECB-BASE og beregninger foretaget af ECB's stab.
Anm.: Simuleringerne blev gennemført under en prognose med bagudskuende forventningsdannelse og med eksogen penge- og finanspolitik. Valutakursen tager højde for indvirkningen på EUR-USD-kursen samt den nominelle effektive eurokurs. Den samlede effekt på den økonomiske vækst og inflationen i euroområdet omfatter energi-, usikkerheds- og handelseffekter. Effekten af usikkerhedsstødene skønnes uden for modellen på samme måde som i boksen "The impact of the Russian invasion of Ukraine on euro area activity via the uncertainty channel", Economic Bulletin, 4. udgave, ECB, 2022.

3 Finanspolitiske udsigter

Finanspolitikken ventes at blive strammet i fremskrivningsperioden, navnlig i 2024 (tabel 3). Den finanspolitiske støtte i euroområdet er generelt fortsat lempelig, hvilket afspejler tidligere foranstaltninger – især dem, der blev truffet i forbindelse med covid-19-pandemien i 2020 og de energistøtteforanstaltninger, der er truffet siden 2022. Den delvise tilbagetrækning af støtten resulterer imidlertid i en finanspolitisk stramning (der defineres som ændringen i den konjunkturkorrigerede primære saldo[7]) i fremskrivningsperioden – især i 2024, hvor en stor del af kompensationsforanstaltningerne vedrørende energi og inflation udløber. I 2025 og 2026 strammes finanspolitikken en smule som følge af en yderligere reduktion af de resterende støtteforanstaltninger og stigninger i de indirekte skatter. I forhold til fremskrivningerne fra september 2023 ventes der en vis yderligere stramning i euroområdet i 2023 og 2025, mens der nu forventes en marginalt mindre stramning i 2024. En opjustering af de finanspolitiske omkostninger ved de eksisterende energiforanstaltninger forklarer ca. halvdelen af justeringen af den finanspolitiske linje for 2024. Det er især de lavere energiafgifter, der betales af elselskaberne i Frankrig, og nye foranstaltninger, der er vedtaget i Spanien, som opvejer et tidligere end forventet ophør af prislofterne for el og gas i Tyskland (det tidlige ophør skyldes den nylige dom fra den tyske forfatningsdomstol om anvendelsen af nødkreditter). Ud over ændringerne i foranstaltningerne vedrørende energipriserne kan justeringerne af de samlede diskretionære tiltag tilskrives de noget større overførsler og det offentlige forbrug. Disse to faktorer afspejler til dels stigninger i løn og pension, da de pristalsreguleres, eksplicit eller implicit, med en vis forsinkelse.

Tabel 3

Finanspolitiske udsigter for euroområdet

(I pct. af BNP)

December 2023

September 2023

2022

2023

2024

2025

2026

2022

2023

2024

2025

Finanspolitik (korrigeret for NGEU-tilskud)1)

0,5

0,3

0,7

0,1

0,1

0,7

0,1

0,8

0,0

Offentlig budgetsaldo
(i pct. af BNP)

-3,6

-3,1

-2,8

-2,7

-2,6

-3,6

-3,2

-2,8

-2,9

Strukturel budgetsaldo
(i pct. af BNP)2)

-3,6

-3,2

-2,7

-2,6

-2,7

-3,2

-3,0

-2,4

-2,5

Den offentlige sektors bruttogæld (i pct. af BNP)

90,9

88,7

88,3

88,1

88,1

91,4

89,0

88,6

88,5

Anm.: Data kan downloades fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.
1) Finanspolitikken måles som ændringen i den konjunkturkorrigerede primære saldo fratrukket offentlig støtte til den finansielle sektor. Tallene er også korrigeret for forventede tilskud under Next Generation EU-programmet (NGEU) på indtægtssiden. Et negativt tal indikerer en lempelse af finanspolitikken.
2) Beregnet som den offentlige saldo fratrukket den midlertidige effekt af konjunktursituationen og foranstaltninger klassificeret som midlertidige i henhold til Det Europæiske System af Centralbankers definition.

De finanspolitiske udsigter for euroområdet forventes at blive bedre i fremskrivningsperioden. Budgetunderskuddet forventes at falde til 2,8 pct. af BNP i 2024 og forblive under referenceværdien på 3 pct. af BNP i resten af fremskrivningsperioden. I 2026 forventes budgetunderskuddet at være 1,0 procentpoint lavere end i 2022. Det skyldes hovedsagelig et fald i det konjunkturkorrigerede primære underskud i 2023-26, der opvejer en stigning i rentebetalingerne, som dog forventes at være moderat i forhold til stigningen i markedsrenterne. Årsagen er, at gennemslaget sker gradvis som følge af den forholdsvis høje restløbetid på euroområdets statsgæld. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september er fremskrivningen af euroområdets budgetsaldo for 2024 uændret, da opjusteringerne for nogle få lande opvejes af større forventede underskud i de fleste andre lande. Euroområdets gældskvote forventes fortsat at falde til 88,1 pct. i 2026. Det skyldes hovedsagelig negative spænd mellem renter og vækst, som mere end opvejer de primære underskud og de forventede positive underskuds-/gældsjusteringer. Gældskvoten er blevet nedjusteret i forhold til fremskrivningerne fra september 2023. Det skyldes et niveauskift som følge af en opjustering af BNP i 2021 for flere landes vedkommende.

4 Priser og omkostninger

HICP-inflationen ventes at falde fra et gennemsnit på 5,4 pct. i 2023 til 2,7 pct. i 2024 og 2,1 pct. i 2025 og derefter at ligge på 1,9 pct. i 2026 (figur 4). Efter det kraftige fald i HICP-inflationen til 2,4 pct. i november forventes en midlertidig stigning på meget kort sigt, som hovedsagelig kan tilskrives opadrettede basiseffekter i energikomponenten og tilbagetrækningen af visse finanspolitiske støtteforanstaltninger (figur 5). Som følge heraf forventes energiinflationen at stige i 2024, hvilket delvis udligner yderligere fald i fødevareinflationen og HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer (HICPX). Det betyder, at den samlede inflation kun vil falde gradvis i løbet af 2024. Fra udgangen af 2024 forventes alle de vigtigste inflationskomponenter at fortsætte med at falde og dermed understøtte den samlede HICP-inflation i at nå ECB's inflationsmål i 2. halvår 2025 (figur 6).

Figur 4

HICP-inflationen for euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

Anm.: Den lodrette linje angiver starten på den aktuelle fremskrivningsperiode. Intervallerne omkring de centrale fremskrivninger af HICP-inflationen er baseret på tidligere fremskrivningsfejl efter korrektion for ekstreme værdier. Intervallerne viser – fra mørkest til lysest – sandsynligheden på 30 pct., 60 pct. og 90 pct. for, at resultatet af HICP-inflationen falder inden for de respektive intervaller. Yderligere oplysninger findes i Boks 6 i ECB's stabs makroøkonomiske marts 2023-fremskrivninger.

Figur 5

Kumulativ indvirkning af basiseffekter fra energikomponenten på den samlede HICP-inflation fra november 2023

(I procentpoint)

Kilder: Eurostat og ECB's beregninger.
Anm.: Basiseffekter henviser til indvirkningen på ændringer i den årlige inflation som følge af ekstraordinære prisændringer for 12 måneder siden i forhold til et langsigtet gennemsnit måned til måned. Basiseffekternes kumulative virkning vises i forhold til en bestemt referencemåned. Energibasiseffekter medfører fx en stigning på 1,6 procentpoint i den samlede HICP-inflation i juni 2024 i forhold til inflationen i november 2023. Selvom de kumulative basiseffekter i figuren er positive, forventes HICP-inflationen at falde i løbet af 2024 (se figur 4), da faldet i den årlige inflation inden for fødevare- og HICPX-komponenterne mere end opvejer basiseffekternes opadrettede indvirkning på udviklingen i HICP-energiinflationen.

Energiinflationen ventes midlertidigt at stige kraftigt, inden den igen falder i 2. halvår 2024 og ligger omkring nul i 2025 og 2026. Stigningen i den årlige energiinflation på kort sigt afspejler hovedsagelig en opadrettet basiseffekt i december 2023 (figur 5) og tilbagetrækningen i 2024 af finanspolitiske kompensationsforanstaltninger vedrørende energiinflationen (med en særlig kraftig indvirkning på gas- og elpriserne). Ændringerne i disse foranstaltninger fra december 2023 skønnes at øge den samlede HICP-inflation med ca. 0,4 procentpoint i 2024. Basiseffekternes opadrettede indvirkning og ophøret af statslige foranstaltninger vil sandsynligvis mere end opveje de seneste fald i priserne på energiråvarer (olie-, gas- og elpriserne) samt i priserne på CO2-emissioner. Når disse effekter aftager, vurderes den svagt faldende tendens i futurespriserne på energiråvarer at være den primære drivkraft for et lille fald i HICP-energiinflationen mod slutningen af fremskrivningsperioden.

Fødevareinflationen forventes at falde kraftigt i løbet af 2024 på grund af et aftagende prispres på forsyningskæden og derefter at falde mere gradvis. Fødevareinflationen ventes at fortsætte den seneste tids betydelige fald fra et stadig højt niveau på 6,9 pct. i november 2023 til 2,6 pct. i 4. kvartal 2024. Det afspejler et betydeligt aftagende pres på forsyningskæden som følge af fald i råvarepriserne på fødevarer og energi. Derefter forventes fødevareinflationen gradvis at falde til 2,3 pct. i 2026, hvilket stadig er noget højere end det langsigtede gennemsnit på 2,1 pct. før covid-19, da et fortsat højt pres fra arbejdsomkostningerne forventes at hindre et hurtigere fald.

Figur 6

HICP-inflation i euroområdet – fordelt på hovedkomponenter

(Ændringer i pct. år til år, procentpoint)

Anm.: Den lodrette linje angiver starten på den aktuelle fremskrivningsperiode.

HICPX-inflationen forventes at falde gradvis i fremskrivningsperioden (figur 7). Den forventes at falde fra 3,6 pct. i november 2023 til 2,7 pct. i 4. kvartal 2024 og derefter at falde yderligere til i gennemsnit 2,3 pct. og 2,1 pct. i 2025 og 2026. På kort sigt forventes det aftagende prispres på forsyningskæden at få en kraftig nedadrettet effekt, mens presset fra de højere arbejdsomkostninger forventes at understøtte HICPX-inflationen. Udviklingsforløbet i HICPX-inflationen i hele fremskrivningsperioden afspejler den aftagende effekt af det tidligere pres på forsyningskæden og forsyningsflaskehalse, normaliseringen af efterspørgslen efter covid-19-genåbningen og ECB's pengepolitiske stramning. Et hurtigere fald i HICPX-inflationen i fremskrivningsperioden hindres af et faldende, men stadig højt, opadrettet pres fra udviklingen i arbejdsomkostningerne, som kun delvist opvejes af fortjenesten pr. enhed.

Figur 7

HICP-inflation ekskl. energi og fødevarer i euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

Anm.: Den lodrette linje angiver starten på den aktuelle fremskrivningsperiode. Intervallerne omkring de centrale fremskrivninger af HICPX-inflationen er baseret på tidligere fremskrivningsfejl efter korrektion for ekstreme værdier. Intervallerne viser – fra mørkest til lysest – sandsynligheden på 30 pct., 60 pct. og 90 pct. for, at resultatet af HICPX-inflationen falder inden for de respektive intervaller. Yderligere oplysninger findes i Boks 6 i ECB's stabs makroøkonomiske marts 2023-fremskrivninger.

Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2023 er udsigterne for HICP-inflationen blevet nedjusteret med 0,2 procentpoint for 2023 og 0,5 procentpoint for 2024, mens de er uændrede for 2025. Nedjusteringen for 2024 skyldes hovedsagelig nylige overraskende data for energi- og HICPX-komponenterne samt lavere futurespriser på energiråvarer. I 2024 forventes et højere indenlandsk omkostningspres (afspejlet i en opjustering af væksten i enhedslønomkostningerne) og den antagne depreciering af euroen gradvis at tage til og efterhånden blive dominerende, hvilket resulterer i en lille opjustering af HICPX-inflationen for 2025. Den samlede inflation for 2025 er dog uændret, da opjusteringen af HICPX-inflationen vurderes at blive opvejet af nedjusteringer af energiinflationen som følge af den lidt stejlere nedadgående kurve for futurespriserne på olie og gas.

Tabel 4

Udviklingen i priser og omkostninger i euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

December 2023

September 2023

2022

2023

2024

2025

2026

2022

2023

2024

2025

HICP

8,4

5,4

2,7

2,1

1,9

8,4

5,6

3,2

2,1

HICP-energi

37,0

-1,9

1,2

0,3

-0,1

37,0

-1,3

5,6

1,4

HICP-fødevarer

9,0

10,9

3,2

2,5

2,3

9,0

10,9

3,1

2,3

HICP ekskl. energi

5,1

6,3

2,8

2,4

2,1

5,1

6,4

2,9

2,2

HICP ekskl. energi og fødevarer

3,9

5,0

2,7

2,3

2,1

3,9

5,1

2,9

2,2

HICP ekskl. energi, fødevarer og afgiftsændringer1)

3,9

5,0

2,7

2,3

2,1

3,9

5,1

2,9

2,2

BNP-deflator

4,6

5,6

2,9

2,5

1,9

4,6

5,7

3,1

2,5

Importdeflator

17,4

-2,9

1,0

2,3

2,0

17,4

-2,2

1,6

1,7

Enhedslønomkostninger

3,3

6,1

4,1

2,6

2,0

3,2

5,8

3,5

2,4

Lønsum pr. ansat

4,4

5,3

4,6

3,8

3,3

4,3

5,3

4,3

3,8

Arbejdsproduktivitet2)

1,1

-0,8

0,4

1,1

1,2

1,1

-0,5

0,8

1,3

Anm.: BNP- og importdeflatorerne, enhedslønomkostningerne, lønsum pr. ansat og arbejdskraftsproduktiviteten bygger på sæsonkorrigerede data, som også er korrigeret for antal arbejdsdage. De historiske data kan afvige fra de seneste publikationer fra Eurostat på grund af data, som er offentliggjort efter skæringsdatoen for fremskrivningerne. Data kan downloades, også kvartalsvis, fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.
1) Delindekset er baseret på skøn over indirekte skatters reelle effekt. Dette kan afvige fra Eurostats data, som antager et fuldstændigt og umiddelbart gennemslag af de indirekte skatters effekt på HICP.
2) Målt som realt BNP pr. ansat.

Selvom den nominelle lønvækst forventes at forblive høj, understøttet af fortsat stramme arbejdsmarkeder, ventes den gradvis at falde, efterhånden som presset i forbindelse med inflationskompensation og stigninger i mindstelønnen aftager. Væksten i lønsum pr. ansat ventes at falde fra 5,3 pct. i 2023 til 3,3 pct. i 2026. I forhold til fremskrivningerne fra september er vækstraten blevet opjusteret for 2024, men er uændret for 2025. Opjusteringen for 2024 afspejler et strammere arbejdsmarked og forventede kraftigere stigninger i overenskomstmæssige lønninger på kort sigt. Kraftigere lønvækst betyder også, at tabet af købekraft som følge af den kraftige stigning i inflationen forventes at blive indhentet ved udgangen af 2024, hvilket er en smule tidligere end forventet i fremskrivningerne fra september. Væksten i enhedslønomkostningerne forventes at have toppet og at ville falde markant, hvilket delvis skyldes den ventede stigning i produktivitetsvæksten (figur 8), som dog fortsat forventes at ligge under den historiske tendens.

Figur 8

Dekomponering af enhedslønomkostninger i euroområdet

(Ændringer i pct. år til år, procentpoint)

Anm.: Den lodrette linje angiver starten på den aktuelle fremskrivningsperiode.

Det indenlandske prispres, målt ved væksten i BNP-deflatoren, ventes at falde gradvis fra det nuværende historisk høje niveau, efterhånden som først væksten i fortjenesten og derefter i enhedslønomkostningerne falder (figur 9). Den årlige vækst i BNP-deflatoren toppede på 6,1 pct. i 1. halvår 2023 og ventes hurtigt at falde til 2,6 pct. ved udgangen af 2024 for derefter at falde mere gradvis til i gennemsnit 1,9 pct. i 2026. Væksten i fortjenesten pr. enhed toppede også i begyndelsen af 2023 og ventes at blive negativ i 2024. Dette udviklingsforløb indebærer, at fortjenesten fra 2. halvår 2023 til dels vil fungere som en stødpude mod den forholdsvis kraftige vækst i arbejdsomkostningerne[8]. Efterhånden som væksten i enhedslønomkostningerne aftager, vil væksten i fortjenesten pr. enhed blive styrket fra 2025, understøttet af forbedrede vækstudsigter og stigende produktivitetsvækst.

Figur 9

BNP-deflator for euroområdet – dekomponering på indtægtssiden

(Ændringer i pct. år til år, procentpoint)

Anm.: Den lodrette linje angiver starten på den aktuelle fremskrivningsperiode.

Efter en kraftig stigning i 2022 faldt den årlige vækst i importpriserne og blev negativ i 2023, men den forventes at stige igen, efterhånden som basiseffekterne fra råvarepriserne aftager, inden de normaliseres senere i fremskrivningsperioden. Væksten i importdeflatoren forventes at være faldet kraftigt fra 17,4 pct. i 2022 til -2,9 pct. i 2023. Den forventes derefter at blive positiv og ligge på 1,0 pct. i 2024 og 2,3 pct. i 2025 for derefter at falde til 2,0 pct. i 2026, hvilket stort set er på linje med det forventede udviklingsmønster i eksportkonkurrenternes priser (boks 2).

Boks 4
Følsomhedsanalyse: alternative udviklingsmønstre i energi- og fødevarepriser

På grund af den betydelige usikkerhed med hensyn til den fremtidige udvikling i priserne på energiråvarer vurderes konsekvenserne for de økonomiske udsigter af at antage alternative udviklingsmønstre for råvarepriserne på olie og gas i denne analyse. Eurosystemets stabs fremskrivninger er baseret på de tekniske antagelser, der beskrives i boks 1, men i denne analyse udledes alternative nedad- og opadrettede udviklingsmønstre for 25 pct.- og 75 pct.-fraktilerne af de neutrale tætheder udledt ved optioner for både olie- og gaspriserne pr. 23. november 2023 (skæringsdatoen for de tekniske antagelser). Fordelingerne for både olie- og gaspriserne peger i retning af opadrettede risici i tilknytning til de tekniske antagelser i december 2023-fremskrivningerne, da basisantagelserne ligger tættere på 25 pct.-fraktilen end på 75 pct.-fraktilen. Disse risici er meget udtalte for futurespriserne på gas. Desuden tages der udgangspunkt i en antagelse om konstante priser på både olie og gas. I hvert tilfælde beregnes et syntetisk energiprisindeks (et vægtet gennemsnit af udviklingsmønstre for olie- og gaspriserne), og virkningerne af de alternative udviklingsmønstre vurderes ved hjælp af en række makroøkonomiske modeller fra ECB og Eurosystemet, der anvendes i fremskrivningerne. Den gennemsnitlige indvirkning på væksten i realt BNP og HICP-inflationen på tværs af disse modeller vises i tabel A.

Tabel A

Effekten af alternative udviklingsmønstre i energipriserne

Udvikling 1: 25 pct.-fraktil

Udvikling 2: 75 pct.-fraktil

Udvikling 3: faste priser

2024

2025

2026

2024

2025

2026

2024

2025

2026

(Afvigelser fra basisscenariet, procent)

Oliepriser

-16,5

-26,6

-30,4

13,2

21,7

28,7

7,1

12,1

16,6

Gaspriser

-20,5

-31,2

-33,3

25,3

44,7

56,0

-8,1

-1,4

18,1

Syntetisk energiprisindeks

-17,7

-25,8

-27,5

22,6

34,4

42,5

0,7

6,5

17,1

(Afvigelser fra vækstraterne i basisscenariet, procentpoint)

Vækst i realt BNP

0,1

0,2

0,1

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

0,0

0,0

HICP-inflation

-0,7

-0,7

-0,4

0,8

0,9

0,7

0,1

0,2

0,4

Anm.: I denne følsomhedsanalyse anvendes der et syntetisk energiprisindeks, som kombinerer futurespriserne på olie og gas. 25 pct.- og 75 pct.-fraktilerne henviser til de neutrale tætheder udledt ved optioner for olie- og gaspriserne 23. november 2023. De konstante olie- og gaspriser fastsættes til de respektive værdier pr. samme dato. De makroøkonomiske virkninger opføres som gennemsnit ud fra en række af de makroøkonomiske modeller, som ECB's og Eurosystemets stab anvender.

En lignende følsomhedsanalyse udføres med alternative udviklingsmønstre for de internationale fødevarepriser, som er svagt opadrettede. I denne analyse antages det, at de internationale råvarepriser på fødevarer for hvede og majs fra 1. kvartal 2024 følger 10 pct.- og 90 pct.-fraktilerne af priserne udledt ved optioner 23. november 2023. Fordelingerne er en smule opadrettede. Det skyldes sandsynligvis en kombination af klimarelaterede risici og El Niño-fænomenet, som kan forstærke hyppigheden af ekstreme vejrforhold som følge af klimaændringer generelt, samt den fortsatte usikkerhed om de globale kornforsyninger, der er opstået som følge af krigen i Ukraine. Effekten af de alternative udviklingsmønstre på inflationsfremskrivningerne i euroområdet vurderes ved hjælp af elasticiteter fra Eurosystemets makroøkonomiske modeller, som er anvendt i fremskrivningerne, og fremgår af tabel B. De alternative udviklingsmønstre for fødevarepriserne vil kun have en ubetydelig indvirkning på væksten i realt BNP i euroområdet.

Tabel B

Effekten af alternative udviklingsmønstre i fødevarepriserne

(Afvigelser fra vækstraterne i basisscenariet, procentpoint)

Udvikling 1: 10 pct.-fraktil

Udvikling 2: 90 pct.-fraktil

2024

2025

2026

2024

2025

2026

International hvedepris

-14,2

-9,1

0,4

24,3

4,9

0,1

International majspris

-14,6

-7,7

-0,6

22,8

11,5

4,5

HICP-inflation

-0,1

-0,1

-0,1

0,1

0,2

0,1

Anm.: I denne følsomhedsanalyse henviser 10 pct.- og 90 pct.-fraktilerne til de neutrale tætheder udledt ved optioner for hvede- og majspriserne 23. november 2023. Tendenserne fra tæthederne udledt ved optioner ændres til en effekt på producentpriserne i euroområdet. De makroøkonomiske virkninger beregnes ved hjælp af elasticiteter fra Eurosystemets makroøkonomiske modeller, som er anvendt i fremskrivningerne.

Boks 5
Sammenligning med prognoser udarbejdet af andre institutioner og den private sektor

Eurosystemets stabs december 2023-fremskrivninger ligger stort set inden for intervallet i andre prognoser. Eurosystemets stabs fremskrivning af væksten i 2024 ligger over den seneste undersøgelse af prognoserne fra den private sektor, som er offentliggjort af Consensus Economics, men under prognoserne fra andre internationale institutioner. Den ligger midt i et snævrere interval for 2025. For 2026 ligger den i bunden af intervallet i de få andre foreliggende prognoser for dette år. Hvad angår HICP-inflationen, ligger Eurosystemets stabs fremskrivning for 2024 i den nedre del af intervallet, over Consensus Economics' prognose fra december, og under de internationale institutioners fremskrivninger. For 2025 ligger den i midten af intervallet, mens den for 2026 ligger lidt under de andre foreliggende prognoser for dette år.

Tabel

Sammenligning af de seneste prognoser for væksten i realt BNP og HICP-inflationen i euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

Offentliggjort

Vækst i realt BNP

HICP-inflation

2024

2025

2026

2024

2025

2026

Eurosystemets stabs fremskrivninger

December 2023

0,8

1,5

1,5

2,7

2,1

1,9

Consensus Economics

December 2023

0,5

1,4

1,5

2,4

1,9

2,0

OECD

November 2023

0,9

1,5

-

2,9

2,3

-

Europa-Kommissionen

November 2023

1,2

1,6

-

3,2

2,2

-

Survey of Professional Forecasters

Oktober 2023

0,9

1,5

-

2,7

2,1

-

IMF

Oktober 2023

1,2

1,8

1,7

3,3

2,2

2,0

Kilder: Consensus Economics Forecasts, 7. december 2023 (data for 2025 og 2026 er hentet fra undersøgelsen i oktober 2023), OECD November 2023 Economic Outlook 114, 29. november 2023, Europa-Kommissionens efterårsprognose 2023, 15. november 2023, ECB Survey of Professional Forecasters, 27. oktober 2023, IMF World Economic Outlook, 10. oktober 2023.
Anm.: Disse prognoser kan ikke sammenlignes direkte, hverken indbyrdes eller med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger, idet de er afsluttet på forskellige tidspunkter. Disse fremskrivninger anvender desuden forskellige metoder til at udlede antagelser om budgetvariabler samt finansielle og eksterne variabler, herunder priser på olie, gas og andre råvarer. Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger opgiver årlige vækstrater for realt BNP, der er korrigeret for antal arbejdsdage pr. år, hvilket ikke gælder de årlige vækstrater, som opgives af Europa-Kommissionen og IMF. I andre prognoser bliver det ikke præciseret, om de opgivne data er korrigeret for antal arbejdsdage.

© Den Europæiske Centralbank 2023

Postadresse 60640 Frankfurt am Main, Tyskland
Telefon +49 69 1344 0
Websted www.ecb.europa.eu

Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives.

For så vidt angår specifik terminologi henvises til ECB glossary (findes kun på engelsk).

HTML ISBN 978-92-899-5759-5, ISSN 2529-4644, doi: 10.2866/590476, QB-CF-23-002-DA-Q


  1. Skæringsdatoen for de tekniske antagelser om fx oliepriser og valutakurser var 23. november 2023. Fremskrivningerne for den globale økonomi blev afsluttet 23. november, og de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet blev afsluttet 30. november 2023. Det foreløbige skøn for HICP for november 2023 indgår i fremskrivningerne. De aktuelle makroøkonomiske fremskrivninger dækker perioden 2023-26. Ved fortolkningen af dem bør der tages højde for, at en så langvarig fremskrivningsperiode er forbundet med meget stor usikkerhed. Se artiklen "The performance of the Eurosystem/ECB staff macroeconomic projections since the financial crisis", Economic Bulletin, 8. udgave, ECB, 2019. Se http://www.ecb.europa.eu/pub/projections/html/index.en.html for en tilgængelig version af de data, der ligger til grund for udvalgte tabeller og figurer. En komplet database over tidligere makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af ECB's og Eurosystemets stab findes i databasen for makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted. Databasen indeholder også flere variabler end dem, der præsenteres i denne rapport, og mange på kvartalsbasis.

  2. Eurostat offentliggjorde nationalregnskabsdata 7. december 2023 efter skæringsdatoen for december 2023-fremskrivningerne. De omfattede bl.a. en nedjustering af tallet for den kvartalsvise vækst i 2. kvartal 2023 fra 0,2 pct. til 0,1 pct.

  3. Se boksen "A model-based assessment of the macroeconomic impact of the ECB's monetary policy tightening since December 2021", Economic Bulletin, 3. udgave, ECB, 2023.

  4. Antagelsen om den nominelle 10-årige statsobligationsrente i euroområdet er baseret på den vægtede gennemsnitlige rente på landenes 10-årige benchmarkobligation, vægtet i forhold til årlige BNP-tal og forlænget med terminsudviklingen, som udledes af ECB's 10-årige par-rente fra rentekurven for alle obligationer i euroområdet, hvor den indledende forskel mellem de to serier er holdt konstant i fremskrivningsperioden. Spændene mellem landespecifikke statsobligationsrenter og det tilsvarende gennemsnit for euroområdet antages at være konstante i fremskrivningsperioden.

  5. De tekniske antagelser om råvarepriserne er baseret på udviklingen på futuresmarkederne på grundlag af et gennemsnit af den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen 23. november 2023.

  6. Henvisninger til økonomiske indikatorer på verdensplan og/eller globale aggregerede økonomiske indikatorer i denne boks omfatter ikke euroområdet.

  7. Den finanspolitiske linje er også korrigeret for NGEU-tilskud. Se anm. til tabel 3.

  8. Yderligere oplysninger om dekomponeringen af BNP-deflatoren og den rolle, som fortjeneste pr. enhed spiller i forbindelse med inflationsanalyser, findes i boksen af E. Hahn med titlen "How have unit profits contributed to the recent strengthening of euro area domestic price pressures?", Economic Bulletin, 4. udgave, ECB, 2023, samt O. Arce, E. Hahn og G. Koester, "How tit-for-tat inflation can make everyone poorer", ECB's blog, 30. marts 2023.