Ofte stillede spørgsmål om Eurosystemets klimarelaterede finansielle oplysninger

Fra og med 2023 offentliggør alle centralbanker i Eurosystemet årlige klimarelaterede finansielle oplysninger.

Svarene på de følgende ofte stillede spørgsmål indeholder oplysninger om disse, herunder omfang, anvendte data og den bagvedliggende metode.

Yderligere oplysninger om Eurosystemets medlemmers klimarelaterede finansielle oplysninger findes i en pressemeddelelse og i et særligt afsnit på vores websted.

Spørgsmål 1 Hvorfor offentliggør Eurosystemet klimarelaterede finansielle oplysninger?

Med offentliggørelsen af klimarelaterede finansielle oplysninger ønsker Eurosystemet at øge gennemsigtigheden af Eurosystemets finansielle porteføljers klimapåvirkning og eksponering for klimarisici. Mere generelt øger oplysningerne opmærksomheden på og kendskabet til klimarisici i hele den finansielle sektor, de fremmer harmoniseringen af offentliggørelsespraksisser ved at følge etablerede markedsstandarder, og de understøtter Den Europæiske Unions mål om klimaneutralitet og omstilling til en lavemissionsøkonomi.

Spørgsmål 2 Hvilke porteføljer påvirkes af offentliggørelsen?

Alle centralbanker i Eurosystemet offentliggør klimarelaterede oplysninger om deres ikke-pengepolitiske porteføljer, som de forvalter under eget ansvar. Desuden offentliggør Eurosystemet oplysninger om beholdninger i den offentlige sektor, virksomhedsobligationer og særligt dækkede obligationer, som holdes med henblik på pengepolitiske operationer under programmet til opkøb af værdipapirer (APP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP). Rapporten om APP- og PEPP-beholdningerne indeholder også et afsnit om ECB's valutareserver. Omfanget og indholdet af fremtidige oplysninger vil blive revideret og forbedret løbende.

Spørgsmål 3 Hvorfor offentliggør I ikke klimarelaterede oplysninger for hele balancen?

Eurosystemet offentliggør klimarelaterede oplysninger for de aktiver i balancen, der foreligger tilstrækkelige klimadata for. For visse aktiver og porteføljer, fx værdipapirer, der holdes under programmet til opkøb af asset-backed securities (ABSPP), foreligger der endnu ikke tilstrækkelige klimadata. Disse aktiver er derfor ikke omfattet af rapporteringen. Eurosystemet samarbejder med standardiseringsorganisationer og leverandører af klimadata om løbende at forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af klimadata.

Spørgsmål 4 Hvilken metode anvendes til offentliggørelsen?

Eurosystemets offentliggørelsesramme er udarbejdet kollektivt af Eurosystemets medlemmer og fokuserer på ikke-pengepolitiske porteføljer. Rammen tager hensyn til anbefalingerne fra Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD), Partnership for Carbon Accounting Financials og Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System (NGFS), som alle leverer bredt anvendte og accepterede standarder for bæredygtighedsrapportering. Rammerne er blevet tilpasset Eurosystemets porteføljers karakteristika. Rapporterne indeholder yderligere oplysninger om de anvendte metoder.

Spørgsmål 5 Hvordan er rapporteringsmetoden for beholdninger af pengepolitiske aktiver under APP og PEPP sammenlignet med metoden for ikke-pengepolitiske porteføljer?

Offentliggørelsen af oplysninger om beholdninger af obligationer udstedt af den offentlige sektor, virksomhedsobligationer og særligt dækkede obligationer under APP og PEPP følger stort set samme metode som den, der anvendes for ikke-pengepolitiske porteføljer i henhold til Eurosystemets offentliggørelsesramme. Eventuelle metodeforskelle afspejler APP- og PEPP-porteføljernes pengepolitiske karakter og den løbende integration af klimahensyn i Eurosystemets pengepolitiske ramme. Eksempelvis er beholdninger af virksomhedsobligationer i APP- og PEPP-oplysningerne udelukkende baseret på emissionsdata indberettet af udstederne, mens oplysninger om ikke-pengepolitiske porteføljer også kan være baseret på anslåede emissionsdata fra klimadataleverandører, hvor der ikke foreligger emissionsdata, som virksomhederne selv har rapporteret.

Spørgsmål 6 Hvilke data bruger I til jeres beregninger?

Eurosystemet anvender klimadata fra to specialiserede leverandører: Institutional Shareholder Services (ISS) og Carbon4 Finance (C4F). Begge leverandører blev udvalgt i en udbudsprocedure, der omfattede hele Eurosystemet og blev ledet af Deutsche Bundesbank, som vurderede datakvalitet, datadækning og cost-benefit-relaterede aspekter. Ud over data fra ISS og C4F kan Eurosystemets medlemmer også vælge at supplere deres oplysninger med data fra andre klimadataleverandører, som de hver især har adgang til. Der indsamles finansielle data fra forskellige interne og eksterne offentlige og ikke-offentlige datakilder i Eurosystemet. Den naturlige forsinkelse, hvormed klimadata og finansielle data offentliggøres, medfører et misforhold i referenceåret mellem de seneste data for beholdningerne og historiske klimadata og finansielle data. For at korrigere dette misforhold kan Eurosystemets medlemmer vælge at opdatere parametrene for tidligere beholdninger i fremtidige TCFD-rapporter med tilbagevirkende kraft.

Spørgsmål 7 Hvorfor integreres udstedernes dekarboniseringsdata med en med en betydelig forsinkelse?

Udstedernes emissionsdata bliver tilgængelige med ét års forsinkelse for ikke-statslige udstedere og med op til to års forsinkelse for statslige udstedere. Det betyder, at emissionsdata, der svarer til beholdningernes referenceår, ikke foreligger for de seneste rapporteringsperioder. For at det fortsat skal være muligt at rapportere om de nyeste porteføljebeholdninger, anvender Eurosystemet de seneste emissionsdata for hver udsteder i beregningen af parametrene. I rapporten for hvert år ajourføres tidligere parametre med tilbagevirkende kraft for at afspejle ændringer i adgangen til klimadata. Disse ændringer påvirker især – men ikke udelukkende – de seneste rapporteringsperioder.

Spørgsmål 8 Hvorfor anvender I den vægtede gennemsnitlige CO₂-intensitet, de samlede CO₂-emissioner og CO₂-aftrykket som parametre for offentliggørelse?

Den vægtede gennemsnitlige CO₂-intensitet (WACI), de samlede CO₂-emissioner og CO₂-aftrykket er de tre centrale parametre, der anvendes i Eurosystemets ramme for offentliggørelse. TCFD anbefaler alle disse til ejere af aktiver. Normaliserede parametre (såsom WACI og CO₂-aftryk) og absolutte parametre (såsom de samlede CO₂-emissioner) supplerer hinanden og giver samlet en høj grad af gennemsigtighed med hensyn til porteføljernes klimapåvirkning og eksponering for klimarisici. De håndteres ved hjælp af en standardiseret metode, og de anvendes i vid udstrækning i klimarapportering i hele den finansielle sektor. Eurosystemets medlemmer kan vælge også at indberette andre parametre for yderligere at øge gennemsigtigheden.

Spørgsmål 9 Hvorfor offentliggør I mål?

Mål er en integreret del af TCFD's anbefalinger i kategorien "Metrics and Targets" og er en vigtig del af de klimarelaterede finansielle oplysninger. Mål bidrager til at reducere en porteføljes eksponering for klimarelaterede risici og til at håndtere klimarelaterede muligheder og aktivbeholdningers klimapåvirkning. Alle Eurosystemets medlemmer bestræber sig på at sikre, at de ikke-pengepolitiske porteføljer, som de forvalter, og deres beholdninger af virksomhedsobligationer under APP og PEPP understøtter målene i Parisaftalen og EU's mål om klimaneutralitet. For nogle porteføljer suppleres de langsigtede mål med delmål for at skitsere en tydelig retning mod at reducere porteføljerne emissioner. Det bør i den forbindelse bemærkes, at de enkelte medlemmer af Eurosystemet fortsat har det fulde ansvar for alle aspekter i forbindelse med forvaltningen af deres ikke-pengepolitiske porteføljer. Dette omfatter udarbejdelsen af klimarelaterede finansielle oplysninger og fastsættelse af mål.

Spørgsmål 10 Hvorfor offentliggør I ikke mål for alle porteføljer?

Fastsættelse af troværdige mål for nedbringelse af porteføljernes emissioner over tid kræver fleksibilitet til at gribe ind, hvis en porteføljes faktiske emissionsreduktion afviger fra den ønskede kurs. Restriktioner for porteføljer og aktivklasser kan dog betyde, at en sådan fleksibilitet ikke er mulig. Porteføljerestriktioner kan fx være relateret til pengepolitiske hensyn eller en passiv investeringsstil (herunder porteføljer, der holdes, til de udløber). Eksempelvis kan der være restriktioner relateret til aktivklasse på investeringer i statsobligationer, fordi udstederne har underskrevet Parisaftalen, og fordi der ikke findes en troværdig ramme for reduktion af emissioner.

Spørgsmål 11 Hvornår fastsætter I delmål for porteføljer af virksomhedsobligationer, og hvorfor offentliggøres de ikke? Vil I tilpasse porteføljen, så den opfylder målene?

I forlængelse af at Styrelsesrådet i 2023 forpligtede sig til at tage hensyn til delmålene, har Styrelsesrådet i 2024 besluttet, at der vil blive fastsat delmål for reduktion af emissioner for porteføljer af virksomhedsobligationer under APP og PEPP. Disse delmål vil tage vejledende hensyn til kravene i benchmarkforordningen og Kommissionens delegerede forordning, der ledsager den. Uden at berøre sit prisstabilitetsmandat vil Eurosystemet nøje udforme en ramme, der dækker alle relevante elementer i definitionen af troværdige delmål for reduktion af emissioner, som understøtter målene i Parisaftalen og EU's mål om klimaneutralitet. I den nuværende fase vil disse delmål blive anvendt internt til at overvåge emissionsreduktionsforløbet for porteføljer af virksomhedsobligationer. Hvis der konstateres afvigelser fra det ønskede forløb, vil korrigerende foranstaltninger blive overvejet fra sag til sag inden for rammerne af vores mandat.

ECB har meddelt, at ECB vil overveje at fastsætte delmål i den første rapport om klimarelaterede finansielle oplysninger om Eurosystemets beholdninger af virksomhedsobligationer, der holdes af pengepolitiske grunde, som blev offentliggjort i marts 2023. Beslutningen om at opfylde disse delmål understreger Eurosystemets forpligtelse til gradvist over tid at reducere de emissioner, der er forbundet med porteføljerne af virksomhedsobligationer, for at reducere porteføljernes eksponering for risici i forbindelse med klimaomstilling og miljøaftrykket. Ved at anvende delmålene i den interne overvågning får Eurosystemet mulighed for at høste yderligere erfaringer på dette område, samtidig med at rammerne for fastsættelse af mål videreudvikles, så de afspejler den løbende udvikling af relevante metoder og fremgangsmåder for centralbankerne.

Spørgsmål 12 Vil I videreudvikle delmål og kvantitative mål?

TCFD anbefaler, at der opstilles kvantificerede og målbare mål for ikke-pengepolitiske porteføljer, herunder delmål, hvor det er muligt. På nuværende tidspunkt kan Eurosystemets medlemmer vælge at henholde sig til et kvalitativt langsigtet mål under hensyntagen til de specifikke mål og restriktioner for Eurosystemets porteføljer, den løbende udvikling i centralbankernes rammer vedrørende investeringer med netto-nuludledninger, deres seneste, men voksende, erfaring med nye datakilder samt en klimavidenskab i hastig udvikling. Eurosystemets medlemmer gennemgår regelmæssigt deres offentliggørelsespraksisser og kan vælge at tilføje relevante delmål og kvantitative mål. For visse porteføljer, der ikke indgår i Eurosystemets pengepolitik, er der allerede tilføjet delmål som supplement til de langsigtede mål. Hvis der foreligger sådanne delmål, er de nærmere beskrevet i afsnittet "Metrics and targets" i den pågældende TCFD-rapport.

Spørgsmål 13 Hvad er målene i Parisaftalen og EU's mål om klimaneutralitet?

Parisaftalen fastsætter en global ramme for at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C, helst 1,5 °C, sammenlignet niveauet før industrialiseringen. I overensstemmelse med sin forpligtelse til at overholde målene i Parisaftalen sigter EU mod at være klimaneutral senest i 2050. For at nå dette mål vedtog EU den europæiske klimalov, som fastsætter et juridisk bindende mål om en netto-nuludledning af drivhusgasser for EU som helhed senest i 2050. Loven fastsætter også delmålet om at reducere nettoudledningen af drivhusgasser med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030. Vi bestræber os på at sikre, at vores ikke-pengepolitiske porteføljer og beholdninger af virksomhedsobligationer følger en retning, der understøtter målene i Parisaftalen og EU's mål om klimaneutralitet, og vi vil regelmæssigt overvåge vores fremskridt hen imod opfyldelsen af vores klimamål.

Spørgsmål 14 Hvordan måler I fremskridtet hen imod opfyldelse af klimamålene?

Vi måler vores fremskridt hen imod opfyldelse af klimamålene ved at udvikle specifikke parametre over tid. Hvilken parameter, vi anvender i vurderingen, afhænger af den portefølje og aktivklasse og det klimamål, der overvejes. Eksempelvis vil de fremskridt, der er gjort med hensyn til at reducere de emissioner, der er forbundet med en portefølje, typisk blive vurderet på grundlag af parametre såsom porteføljens WACI eller CO₂-aftryk, mens de fremskridt, der er gjort med hensyn til finansiering af omstillingen til nulemission, vil blive vurderet på grundlag af porteføljens andel af grønne obligationer.

Spørgsmål 15 Vil I fortsætte med at offentliggøre oplysninger regelmæssigt?

Eurosystemet har forpligtet sig til at offentliggøre disse oplysninger årligt og vil regelmæssigt gennemgå alle elementer af rammerne for offentliggørelse for yderligere at forbedre oplysningernes kvalitet og sikre, at de er egnede til formålet. De elementer vil blive gennemgået regelmæssigt, er fx omfanget af rapporterede emissioner, de porteføljer, der indgår i rapporteringen, de rapporterede parametre og mål samt datakvalitet og -tilgængelighed.

Spørgsmål 16 Hvorfor foretager Eurosystemet en klimastresstest af balancen, og bliver resultaterne offentliggjort?

I 2022 gennemførte Eurosystemet en klimastresstest af dele af balancen for at analysere effekten af klimaændringer på Eurosystemets risikoprofil i overensstemmelse med anbefalet praksis og som beskrevet i klimakøreplanen. En sådan stresstest omfatter en række finansielle eksponeringer, herunder sikrede udlån, beholdninger af virksomhedsobligationer, særligt dækkede obligationer og asset-backed securities.

Klimastresstesten er i overensstemmelse med TCFD's anbefaling om, at organisationer bør beskrive deres modstandsdygtighed over for forskellige klimascenarier med henblik på at vurdere deres potentielle konsekvenser. Desuden opfordrer NGFS i sin vejledning om klimarelaterede oplysninger til centralbanker centralbankerne til at offentliggøre den direkte og indirekte effekt af klimarelaterede risici på grundlag af kvantitative metoder som fx scenarieanalyser, stresstest og omvendte stresstest.

Eurosystemet offentliggjorde de vigtigste resultater af klimastresstesten i en samlet og kvalitativ oversigt over resultaterne på grund af fortsatte datamangler og metodemæssige begrænsninger. Proceduren vil blive gentaget i 2024, og resultaterne forventes offentliggjort i 2025.