Vi har sænket renterne. Hvorfor har vi gjort det, og hvad betyder det for dig?
6. juni 2024
Priserne stiger ikke længere så hurtigt, og inflationen er på vej tilbage til vores 2 pct.‑mål. Styrelsesrådet sænkede derfor renterne for nylig, efter at de har været fastholdt på et højt niveau i ni måneder.
Hvorfor sænkede vi renterne?
Vi er centralbank for euroen, og vores mandat består i at holde priserne stabile. Da inflationen var for høj – dvs. når priserne i vores økonomi stiger for hurtigt – hævede vi renterne for at presse den ned igen. Vi begyndte at hæve renterne i juli 2022, og det fortsatte vi med frem til september 2023.
Vores mål er at holde inflationen på 2 pct. på mellemlangt sigt. Nu, hvor inflationen er tættere på det mål, behøver renterne ikke længere at være helt så høje.
Vi vil dog holde renterne på et niveau, som sikrer, at inflationen vender tilbage til 2 pct. inden længe og ikke "sætter sig fast" på et højere niveau. Det er meget vigtigt, eftersom inflation giver svære betingelser for borgere og virksomheder.
Hvad er renter?
Renter er det, det koster at låne penge (man kan også sige, at renten er "prisen på penge"). Hvis man fx vil optage et lån i en bank, aftaler man først den rente, der skal betales, normalt udtrykt som en årlig rentesats. Lad os sige, at du låner 10.000 euro til en årlig rente på 5 pct. Det betyder, at du skal betale banken 500 euro om året ud over afdragene på selve lånet. Kort sagt er renten den pris, du skal betale til banken for at låne penge.
Det samme gælder den anden vej rundt. Renter er de penge, banken giver dig i afkast på din opsparing, dvs. når banken "låner" penge af dig. Sætter du fx 1.000 euro ind på en opsparingskonto til en årlig rente på 3 pct., får du 30 euro i rente ved årets udgang.
Hvad får renterne til at ændre sig?
De renter, bankerne tilbyder borgere og virksomheder, er stærkt påvirket af de renter, ECB fastsætter. Når ECB ændrer renterne, ændres renterne på lån og opsparing oftest generelt tilsvarende.
Men renterne på låntagning og opsparing påvirkes også af kreditefterspørgslen og ‑udbuddet, dvs. hvor mange penge virksomheder og borgere ønsker at forbruge eller investere, og hvor meget kredit, der er til rådighed.
Markederne for andre varer og tjenesteydelser virker på en tilsvarende måde. Hvis mange mennesker fx gerne vil købe jordbær, men der ikke er særlig mange til rådighed (fordi de ikke er i sæson), så stiger prisen på jordbær.
Tilsvarende, når virksomheder og borgere ønsker at bruge penge eller investere, men de har svært ved at opnå tilstrækkelig kredit, så stiger renterne typisk. Det bliver dyrere at låne penge. I den modsatte situation, når borgere og virksomheder sætter mange penge i banken, vil renten ofte falde.
ECB er centralbank for euroen. Vi fastsætter ikke de renter, som du betaler på dit lån eller får på dit indestående i banken. Men vi har indflydelse på dem.
Vi fastsætter det, vi kalder de officielle renter eller de "pengepolitiske renter". Det er de rentersatser, vi tilbyder banker, der ønsker at låne af os, og renten på de elektroniske penge, de overfører til os som dag til dag-indskud.
Når vi ændrer de officielle renter, påvirker det hele økonomien, også renterne på realkreditlån, banklån og bankindeståender.
ECB's styrelsesråd træffer beslutninger om disse officielle renter ca. hver sjette uge.
Hvordan påvirker ECB's officielle renter inflationen?
Hvis inflationen er for høj, kan vi hæve renterne, så det bliver dyrere at låne. Det vil afkøle økonomien, sænke inflationsforventningerne og presse inflationen ned.
Hvis inflationen er for lav, kan vi sænke renterne og gøre det billigere at låne for at sætte skub i investeringer og forbrug. Det vil få inflationen til at stige.
I de senere år har inflationen været for høj. Priserne steg kraftigt, især på energi og fødevarer. En af grundene var Ruslands invasion af Ukraine. Dertil oplevede mange virksomheder, at det var blevet vanskeligere at skaffe de nødvendige materialer, reservedele og medarbejdere til produktionen, hvilket forværrede de eksisterende problemer som følge af pandemien.
Gennem resolut brug af renter opnår vi også kontrol med inflationsforventningerne
Vores rentestigninger bidrog til at bringe inflationen ned igen ved at dæmpe efterspørgslen og sende et budskab om, at vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen vender tilbage til vores 2 pct.‑mål.
Det er vigtigt, at centralbankerne holder et vågent øje med, hvor meget borgerne og virksomhederne tror, at priserne vil stige i fremtiden, dvs. inflationsforventningerne. Hvis borgerne tror, at inflationen vil vare ved, er det mere sandsynligt, at de vil kræve mere i løn, hvilket igen vil få virksomhederne til at hæve priserne for at beskytte deres fortjeneste. Høje inflationsforventninger kan derfor føre til en spiral af stigende priser og lønninger. Vi vil sikre, at det ikke sker.
Ved at tilpasse renterne, når inflationen er for høj eller lav skaber vi tillid hos virksomheder, lønmodtagere og investorer til, at inflationen vil ligge på de 2 pct. på mellemlangt sigt. Dette løfte – og den nødvendige handling – bidrager til at forankre en forventning om, at prisstabiliteten vil blive opretholdt. Det er også en af grundene til, at det er sikkert at sænke renterne nu.