1 Oversigt

Euroområdets økonomi stagnerede ved udgangen af 2023 på baggrund af stramme finansieringsforhold, afdæmpet tillid og tidligere tab af konkurrenceevne. De seneste data tyder på, at opsvinget bliver langsommere på kort sigt sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023. Ikke desto mindre ventes den økonomiske vækst gradvis at stige i løbet af i år, i takt med at den disponible realindkomst stiger, samtidig med at inflationen er faldende, lønvæksten er robust, og bytteforholdet forbedres. De aktuelle forstyrrelser i skibstrafikken i Det Røde Hav vil sandsynligvis ikke medføre betydelige nye udbudsbegrænsninger, og eksportvæksten forventes derfor at indhente den øgede udenlandske efterspørgsel. På mellemlangt sigt ventes opsvinget også at blive understøttet af den gradvist aftagende effekt af ECB's pengepolitiske stramning. Samlet set forventes den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP at ligge på 0,6 pct. i 2024 og at stige til 1,5 pct. i 2025 og 1,6 pct. i 2026. Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 er udsigterne for BNP-væksten blevet nedjusteret for 2024, og som følge af overhænget fra tidligere overraskende negative data og svagere nye fremadrettede oplysninger er de uændrede for 2025 og opjusteret en anelse for 2026^[1].

Inflationen ventes at aftage yderligere som følge af det aktuelle aftagende pres på forsyningskæden og effekten af de pengepolitiske stramninger, om end i et mere moderat tempo end det var tilfældet i 2023. Prispresset på forsyningskæden forventes fortsat at aftage, idet forstyrrelserne i skibstrafikken i Det Røde Hav kun forventes at få en begrænset opadrettet effekt. I takt med at energipriserne falder, ventes en kraftig udvikling i arbejdsomkostningerne at blive den dominerende drivkraft bag inflationen i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) ekskl. energi og fødevarer. Den nominelle lønvækst forventes at forblive høj som følge af et vedvarende stramt arbejdsmarked, men den ventes at aftage gradvis i fremskrivningsperioden, i takt med at de opadrettede effekter af inflationskompensation aftager. Et opsving i produktivitetsvæksten forventes at understøtte det aftagende pres på arbejdsomkostningerne. Væksten i fortjenesten forventes at blive svækket i løbet af fremskrivningsperioden og at fungere som en stødpude for arbejdsomkostningernes gennemslag. Generelt ventes den samlede HICP-inflation at falde fra 5,4 pct. i 2023 til 2,3 pct. i 2024, 2,0 pct. i 2025 og 1,9 pct. i 2026. På baggrund af de svage udsigter for energiinflationen forventes den samlede inflation at holde sig under HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer i hele fremskrivningsperioden. Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 er HICP-inflationen nedjusteret for 2024 og 2025, hovedsagelig på grund af de direkte og indirekte effekter af lavere antagelser om priserne på energiråvarer og et lavere pres på arbejdsomkostninger, og den er uændret for 2026.

2 Realøkonomien

Den økonomiske aktivitet i euroområdet stagnerede i 4. kvartal 2023, sandsynligvis som følge af små positive bidrag fra den indenlandske efterspørgsel og nettoeksporten, som blev opvejet af en fortsat nedbringelse af lagerbeholdninger (figur 1)^[2]. Eurostats foreløbige skøn over den kvartalsvise vækst i 4. kvartal 2023 var 0,0 pct., hvilket er en smule under tallet på 0,1 pct., der fremgik af fremskrivningerne fra december 2023. Industriproduktionen ekskl. byggeri i euroområdet var uændret i 4. kvartal 2023 med en stigning i december, som antyder et muligt omsving. Byggeriet og detailhandlen fortsatte derimod den nedadgående tendens, og produktionen af tjenesteydelser blev negativ mod udgangen af sidste år. Eksporten var fortsat en smule svagere end den udenlandske efterspørgsel, og samtidig udmøntede en vis anslået nedbringelse af lagerbeholdninger, som sandsynligvis fortsatte ved udgangen af 2023^[3], sig i en svag import. Det negative bidrag fra lagerændringer ville således have opvejet de små stigninger i den indenlandske efterspørgsel og nettohandlen.

Figur 1

Vækst i realt BNP i euroområdet

(Ændringer i pct. kvartal til kvartal, de kvartalsvise tal er sæsonkorrigeret og korrigeret for antal arbejdsdage)

Væksten i realt BNP forventes at forblive afdæmpet i begyndelsen af 2024 på baggrund af aftagende medvind og stramme finansieringsforhold, inden den derefter styrkes – understøttet af husholdningernes stigende indkomst, det offentlige forbrug og den udenlandske efterspørgsel. Den øgede aktivitet som følge af genåbningen af økonomien efter pandemien er aftaget, samtidig med at den bremsende effekt af stramme finansieringsforhold og øget usikkerhed blandt forbrugerne fortsat er betydelig. De fremadrettede konjunkturbarometre var i gennemsnit fortsat nedadgående i de første to måneder af 2024. Ikke desto mindre bør den faldende inflation og en robust lønvækst på baggrund af et fortsat stramt arbejdsmarked styrke husholdningernes købekraft i 1. halvår 2024. Aktiviteten ventes derfor primært at blive understøttet af det private forbrug. Væksten forventes at tiltage yderligere en smule i 2. halvår 2024 som følge af en stigning i det private forbrug på baggrund af stigninger i den disponible realindkomst og en forventet genopretning af tilliden. Det offentlige forbrug ventes også at stige i løbet af 2024, delvis som følge af den forsinkede inflationskompensation i de offentlige lønninger, mens eksporten forventes at hale yderligere ind på den udenlandske efterspørgsel. På mellemlangt sigt forventes væksten i realt BNP at tiltage yderligere til marginalt over gennemsnittet før pandemien understøttet af stigende realindkomster, en øget udenlandsk efterspørgsel og en lavere bremsende effekt af penge- og finanspolitikken (tabel 2). Tilbagetrækningen af finanspolitiske støtteforanstaltninger, der er indført siden 2022 for at kompensere for den høje inflation og energipriserne, vil kun have en lille negativ effekt på væksten i 2024-26, men den overordnede finanspolitiske linje vil være stort set neutral i 2025-26.

Finansieringsforholdene, især de høje renter, forventes fortsat at have en kraftig negativ effekt på væksten, som kun gradvis vil aftage i fremskrivningsperioden. Effekten af de pengepolitiske foranstaltninger, der er truffet siden december 2021, slår fortsat igennem på realøkonomien og påvirker dermed vækstudsigterne, navnlig for 2024^[4]. Desuden er kreditudbudsforholdene blevet væsentligt strammere siden udgangen af 2022, selv om stramningerne på det seneste er indført i et lavere tempo, som det fremgår af ECB's seneste undersøgelse af bankernes udlån i euroområdet. De negative kreditudbudseffekter ventes primært at påvirke erhvervs- og boliginvesteringerne og i mindre grad det private forbrug. På baggrund af markedets forventninger til den fremtidige renteudvikling (boks 1) forventes den negative effekt af pengepolitikken og kreditudbudsforholdene på den økonomiske vækst at begynde at aftage gradvist i løbet af 2024, selvom der stadig er betydelig usikkerhed om, præcis hvornår denne effekt vil indtræde, og i hvilken grad. Derfor skyldes en del af den ventede stigning i BNP-væksten på mellemlangt sigt, at disse afdæmpende virkninger aftager.

Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 er væksten i realt BNP blevet nedjusteret med 0,2 procentpoint for 2024, mens den er uændret for 2025 og opjusteret med 0,1 procentpoint for 2026. Justeringerne for 2024 afspejler overhænget fra de seneste tal for 2023, der var svagere end forventet, og en nedjustering af den kvartalsvise BNP-vækst på kort sigt, da konjunkturbarometeret fortsat er afdæmpet. Resultatet, der var mere negativt end forventet, herunder for de fremadrettede konjunkturbarometre for erhvervslivet og husholdningerne, indebærer nedjusteringer af den indenlandske efterspørgsel, som delvis opvejes af små opjusteringer af nettohandlen. Den svagere bremsende effekt af finansieringsforholdene og de lavere råvarepriser har ført til små opjusteringer af det private forbrug og investeringerne i 2026.

For så vidt angår komponenterne i realt BNP forventes det reale private forbrug at være den vigtigste drivkraft for økonomisk vækst understøttet af en robust vækst i realindkomsten og øget forbrugertillid. Det private forbrug skønnes at være steget i 4. kvartal 2023. Forbruget ventes at stige gradvis i de kommende kvartaler som følge af faldet i inflationen og den fortsatte generelle robusthed på arbejdsmarkedet. Desuden forventes den faldende usikkerhed og øgede forbrugertillid yderligere at understøtte det private forbrug, som i 2025-26 forventes at stige langt mere på årsbasis end gennemsnittet før pandemien. Væksten i det private forbrug er blevet nedjusteret med 0,2 procentpoint for 2024 sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023, hovedsagelig fordi udviklingen var svagere end forventet i 1. halvår. Den er blevet opjusteret marginalt for 2026 på baggrund af forventninger om en noget hurtigere normalisering af husholdningernes forbrugsadfærd, hvilket afspejles i et lidt mere markant fald i husholdningernes opsparingskvote.

Den disponible realindkomst skønnes at være steget i 2023 og ventes at blive yderligere styrket i de kommende år som følge af faldende inflation og en robust lønvækst, mens opsparingen forventes at forblive høj i hele fremskrivningsperioden. Den disponible realindkomst rettede sig sandsynligvis i 2023 som følge af en kraftig vækst i lønindkomst og kapitalindkomst samt faldende inflation. Kapitalindkomst (fx indkomst fra selvstændig virksomhed og fra finansielle aktiver) forventes sammen med en kraftig lønvækst at understøtte husholdningernes købekraft på kort sigt. Opsparingskvoten ventes at forblive høj i 2024, hvilket afspejler en fortsat stor usikkerhed og stærke incitamenter til at spare op som følge af høje renter og strammere adgang til kredit kombineret med stadig stigende kapitalindkomst (som følge af forbrugernes store tilbøjelighed til at opspare denne type indkomst). Efterhånden som usikkerheden og inflationspresset aftager, og forbrugsadfærden gradvis normaliseres, ventes husholdningernes opsparingskvote at falde en smule fra 2025. Den forventes dog fortsat at ligge over niveauet før pandemien i hele fremskrivningsperioden, idet de højere renter opvejer husholdningernes ønske om at normalisere deres opsparingsadfærd efter pandemien. Opsparingen vil sandsynligvis ikke understøtte væksten i forbruget, da den er koncentreret i velhavende husholdninger og hovedsagelig er anbragt i illikvide aktiver. Høj inflation har også tidligere haft en afdæmpende effekt på den reale opsparing.

Boliginvesteringerne ventes at falde yderligere i 2024, inden de igen retter sig i 2025 og 2026, i takt med at de stramme finansieringsforhold gradvist aftager, og husholdningernes indkomster stiger robust. Boliginvesteringerne faldt sandsynligvis igen i 4. kvartal 2023 efter nedgangen i de to foregående kvartaler. De forventes at fortsætte den nedadgående tendens i 2024 som følge af den tidligere betydelige stramning af finansieringsforholdene, herunder den kraftige stigning i realkreditrenterne og stramningen af bankernes kreditstandarder. I takt med at finansieringsforholdene gradvist forbedres, husholdningernes indkomst stiger robust, og tilliden genoprettes, ventes boliginvesteringerne dog at vokse igen fra 2025 og at vokse hurtigere i 2026.

Erhvervsinvesteringerne forventes at forblive svage i 2024, inden de gradvis begynder at stige i takt med de forbedrede finansieringsforhold, en stærkere efterspørgsel og tiltrækningseffekterne af Next Generation EU-programmet (NGEU). Det skønnes, at erhvervsinvesteringerne i euroområdet er faldet kraftigt i 4. kvartal 2023, hvilket er langt mere end tidligere forventet. Denne overraskelse afspejler for det første en hurtigere afvikling af efterslæb af ordrer end forventet samt interne finansieringsbuffere i virksomhederne, som tidligere havde modvirket den bremsende effekt af strammere finansieringsforhold, og for det andet forsinkelsen i NGEU-udbetalinger, som medførte udsættelse af potentielle tiltrækningseffekter. Overordnet set forventes erhvervsinvesteringerne i euroområdet at falde i 2024 (i modsætning til forventningen om en beskeden vækst i december 2023-fremskrivningerne), men de forventes at stige i 2025 og 2026. Denne genopretning på mellemlangt sigt afspejler den gradvist aftagende bremsende effekt af negative finansieringsforhold samt den private sektors løbende indsats for at fremme grønne og digitale investeringer samt en styrkelse af den indenlandske og udenlandske efterspørgsel.

Handlen i euroområdet ventes at stige, men den er fortsat historisk afdæmpet. Euroområdets reale eksport faldt fortsat i 3. kvartal 2023, men den skønnes at være steget igen i 4. kvartal. Den forventes at vokse i løbet af fremskrivningsperioden sort set i takt med udviklingen i den udenlandske efterspørgsel. I denne forbindelse omfatter basisfremskrivningen ikke nogen væsentlige effekter af forstyrrelserne i Det Røde Hav, som forventes at blive kortvarige (se boks 2 vedrørende basisscenariet og boks 3 vedrørende et scenarie med en eskalering af forstyrrelserne). Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 ligger eksportmarkedsandelen for euroområdet et stykke højere set over hele fremskrivningsperioden. Den forventes dog at holde sig et godt stykke under niveauet før pandemien på grund af konkurrencerelaterede udfordringer, som er forbundet med euroens tidligere appreciering og de tidligere stød i energipriserne. Importen overraskede negativt i 3. kvartal 2023, og på kort sigt ventes den at vokse mere beskedent end forventet i fremskrivningerne fra december 2023 som følge af en svag udvikling i de handelsintensive efterspørgselskomponenter, fx investeringer. Derefter ventes importen at stige i takt med den gradvise bedring i den indenlandske efterspørgsel. Samlet set forventes nettohandlen – som har været stærkere end forventet i de seneste data – at forblive noget højere på kort sigt. Bidraget til BNP ventes at være stort set neutralt i 2024 og 2025 og at understøtte væksten en smule i 2026 (figur 2). Forbedringen af bytteforholdet ventes at fortsætte på kort sigt, primært som følge af lavere importpriser, som afspejler faldet i energipriserne. Dette fører til en stigning i betalingsbalancens løbende poster, som fra 2024 forventes at vende tilbage niveauet før energikrisen.

Figur 2

Vækst i realt BNP i euroområdet – fordelt efter de vigtigste udgiftskomponenter

(Ændringer i pct. år til år, bidrag i procentpoint)

Arbejdsmarkedet er fortsat robust, men det afkøles noget, idet beskæftigelsesvæksten forventes at genfinde balancen efter den kraftige vækst i 2023. Væksten i den samlede beskæftigelse forventes at falde fra 1,4 pct. i 2023 til 0,5 pct. i 2024 og at stabilisere sig på 0,3 pct. og 0,4 pct. i henholdsvis 2025 og 2026 (figur 3), hvilket stort set svarer til december 2023-fremskrivningerne. Væksten i arbejdsproduktiviteten forventes at blive styrket i fremskrivningsperioden, men produktivitetsniveauet i 2026 ventes at holde sig betydeligt under den langsigtede lineære trend. Arbejdsløshedsprocenten forventes at have en let pukkelformet profil: Den reagerer forsinket på en svag økonomisk aktivitet og ventes at stige til 6,7 pct. i 2024 for derefter at falde til 6,6 pct. i 2025 og 2026. Arbejdsløshedsprocenten er blevet opjusteret med 0,1 procentpoint for 2024 og 2025 og med 0,2 procentpoint for 2026.

Figur 3

Arbejdsmarkedet i euroområdet

(I pct. af arbejdsstyrken (venstre akse), ændringer i pct. år til år (højre akse))

Boks 3
Scenarieanalyse ved en mulig yderligere eskalering af forstyrrelserne i området omkring Det Røde Hav

I dette scenarie analyseres de risici, der knytter sig til basisfremskrivningerne fra marts 2024 som følge af mere langvarige forstyrrelser i skibstrafikken i Det Røde Hav og Adenbugten. Efter gentagne angreb fra Houthi-oprørere på fragtskibe, der sejler igennem Bab-el-Mandeb-strædet (dvs. den sydlige indsejling til Det Røde Hav for skibe med kurs mod Suezkanalen), er transitvolumenerne faldet med ca. 70 pct. siden begyndelsen af december 2023 (figur A, panel a)^[8]. I basisfremskrivningerne fra marts 2024 antages det, at forstyrrelserne i skibstrafikken bliver temmelig kortvarige, og at effekten vil være begrænset (boks 2). I denne boks gennemgås et scenarie med mere alvorlige og langvarige forstyrrelser indtil udgangen af 3. kvartal, hvor Suezkanalen de facto lukkes, og hvor der sker en gradvis normalisering i 4. kvartal 2024. I scenariet antages det, at konflikten ikke eskalerer til at omfatte store olieproducerende lande (fx Iran), som eksempelvis resulterer i en delvis lukning af Hormuzstrædet^[9]. Sidstnævnte vil have en større økonomisk effekt, da der foregår en betydelig handel med olie ad denne rute (ca. 20 pct.).

De forstyrrelser i Det Røde Hav, der hidtil er observeret, kan påvirke verdensøkonomien i form af højere fragtomkostninger, stigende oliepriser og lavere handel, men effekterne synes indtil videre at være begrænsede. Ca. 12 pct. af de globale råolietransporter og 10 pct. af al verdenshandel ad søvejen målt i volumen passerer igennem Suezkanalen. Forstyrrelser i skibstrafikken kan have flere uønskede virkninger. For det første kan forsinkelser i olietransporterne føre til højere oliepriser på grund af en strammere global olieforsyning. Efter en kort periode med volatilitet er spotprisen på Brent-råolie imidlertid faldet og ligger i øjeblikket under niveauet efter de første Houthi-angreb^[10]. Det skyldes, at olietankskibe, der passerer gennem regionen, stort set ikke påvirkes, og kun nogle få olieselskaber har indstillet driften i området (figur A, panel b)^[11],[12]. For det andet påvirkes de globale handelsvolumener og fragtomkostningerne, fordi transportafstandene mellem Asien og Europa er blevet ca. 30 pct. længere, da transportruterne er omlagt til at gå rundt om Kap Det Gode Håb, samtidig med at den globale efterspørgsel efter containerfragtkapacitet er stigende. Dermed kan højere transportomkostninger føre til højere forbrugerpriser. Siden Houthi-angrebene begyndte, er fragtomkostningerne for skibscontainere således også steget betydeligt for visse ruter, men de ligger fortsat et godt stykke under topniveauerne fra 2021 og 2022 (figur A, panel c). For det tredje kan forsinkelser i skibstrafikken forstyrre produktionen som følge en reduceret adgang til råmaterialer og halvfabrikata, navnlig i industrier, der er afhængige af "just-in-time"-forsyningskæder. I januar 2024 steg Purchasing Managers-indeksene (PMI) for leverandørers leveringstid for lande, der er mere eksponeret for forstyrrelserne i skibstrafikken, men de holdt sig et godt stykke under niveauet i 2021 og 2022 (figur A, panel d). Endelig, selv om forstyrrelser langs kritiske skibsruter i fx Det Røde Hav kan forstærke usikkerheden på de globale markeder, så er VIX-indekset, som er et udtryk for usikkerheden på de finansielle markeder, fortsat lavere end det niveau, der blev registreret på dagen for de første Houthi-angreb (figur A, panel b).

Figur A

Udviklingen i nøgletal for søtransport

a) Skibstransitvolumener	b) Oliepris og volatilitet på de finansielle markeder
(Indeks, november 2023 = 100)	(Indeks)
c) Fragtrater	d) PMI for leverandørers leveringstider
(Indeks, 5. november 2023 = 100)	(Diffusionsindeks)

Modelbaserede skøn tyder på, at effekten af eskalerede forstyrrelser i skibstrafikken på verdenshandlen og euroområdets handel sandsynligvis vil være begrænset. Virkningerne af et scenarie med mere langvarige forstyrrelser i skibstrafikken på handelsvolumenerne kvantificeres ved hjælp af vektorautoregressive (VAR) modeller for verdenshandlen og euroområdets handel. Forstyrrelserne i skibstrafikken udtrykkes i Federal Reserve Bank of New Yorks Global Supply Chain Pressure Index (GSCPI), og vi anvender containerskibet "Ever Given"'s grundstødning i Suezkanalen i 2021 til at kalibrere forstyrrelser i forsyningskæden relateret til en blokering af skibstrafikken i kanalen^[13],[14]. I dette scenarie vil væksten i verdenshandlen falde med 1,1 procentpoint i 2024 og med 0,5 procentpoint i 2025 sammenlignet med basisscenariet i marts 2024-fremskrivningerne, og der er ingen effekt i 2026 (figur B, panel a). Disse effekter afspejler en øget udnyttelse af fragtkapacitet og en reduktion af lagerbeholdningerne set i lyset af længerevarende forstyrrelser i handlen, men også et fald i handlen som reaktion på mere vedvarende stigninger i fragtraterne^[15]. Virkningen på euroområdets handel er større. Sammenlignet med basisscenariet ville væksten i euroområdets eksport være 1,3 procentpoint lavere i 2024 og 0,8 procentpoint lavere i 2025. Det afspejler euroområdets forholdsmæssigt større eksponering over for forstyrrelser i Suezkanalen, men også euroområdets relativt større handelsåbenhed og integration af den globale værdikæde.

I eskaleringsscenariet vil inflationen i euroområdet ligge ca. 0,25 procentpoint over basisscenariet i både 2024 og 2025, men effekten vil være mindre i 2026. Inflationseffekten af højere fragtomkostninger er begrænset, idet omkostningerne ved handel via søtransport kun udgør en lille andel af de samlede inputomkostninger. Desuden virker det usandsynligt, at højere inputpriser slår fuldt igennem på forbrugerpriserne, givet den nuværende forholdsvis svage efterspørgsel og virksomhedernes evne til at absorbere en del af de højere omkostninger i avancerne. Ikke desto mindre tyder modelbaserede skøn på, at den globale inflation i eskaleringsscenariet vil stige med 0,15 procentpoint i 2024 og med 0,20 procentpoint i 2025 over basisscenariet. Den lidt større virkning i 2025 skyldes, at ændringer i spotpriserne for fragtomkostningerne slår igennem på kontraktpriserne med forsinkelse, idet sidstnævnte forhandles periodisk. På grund af euroområdets større eksponering for forstyrrelserne vil virkningen på HICP-inflationen i euroområdet være større, nemlig ca. 0,25 procentpoint (sammenlignet med basisscenariet) i både 2024 og 2025 (figur B, panel b). Virkningen på inflationen i euroområdet i 2026 vil være lille, eftersom genåbningseffekter delvis vil kompensere for fragtomkostningernes forsinkede gennemslag på inflationen.

Figur B

Effekt på verdenshandlen og euroområdets handel samt inflationen i eskaleringsscenariet

a) Handelsstrømme	b) Forbrugerpriser
(Afvigelse fra vækstraterne i basisscenariet, i procentpoint)	(Afvigelse fra vækstraterne i basisscenariet, i procentpoint)

3 Finanspolitiske udsigter

Den finanspolitiske linje i euroområdet ventes at blive strammet yderligere i 2024 og at flade ud i de efterfølgende år (tabel 3). Den delvise tilbagetrækning af energi- og inflationsstøtteforanstaltninger skønnes at have medført en finanspolitisk stramning (der defineres som ændringen i den konjunkturkorrigerede primære saldo^[16]) i 2023, og der ventes en mere markant stramning i 2024. I 2025 forventes den finanspolitiske linje kun at blive strammet marginalt på grund af en yderligere reduktion af de resterende energistøtteforanstaltninger og stigninger i direkte skatter og sociale bidrag, som delvis opvejes af begrænsede stigninger i offentlige investeringer og forbrug. Den finanspolitiske linje forventes at være neutral i 2026. Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 er den finanspolitiske linje i euroområdet stort set uændret, idet (ret begrænsede) justeringer i de enkelte lande og mellem forskellige finanspolitiske instrumenter stort set opvejer hinanden.

Euroområdets budgetsaldo forventes at blive bedre i fremskrivningsperioden, men i mindre grad end forventet i december 2023-fremskrivningerne, mens gældskvoten ventes at følge en lidt opadgående tendens. Budgetunderskuddet forventes at falde til 2,9 pct. af BNP i 2024 og forblive under referenceværdien på 3 pct. af BNP i resten af fremskrivningsperioden. I 2026 forventes budgetunderskuddet at være 0,8 procentpoint lavere end i 2022. Det skyldes hovedsagelig et fald i det konjunkturkorrigerede primære underskud i 2023-25, der opvejer en stigning i rentebetalingerne. Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 skyldes det noget større underskud i fremskrivningsperioden en forringelse af den cykliske komponent, der delvis opvejes af nedjusterede rentebetalinger, som afspejler gunstigere finansieringsforhold. Euroområdets gældskvote skønnes at være faldet til 88,3 pct. i 2023, men ventes at stige en smule frem til 2026 som følge af primære underskud og forventede positive underskuds-/gældsjusteringer, som ventes at blive delvis opvejet af negative spænd mellem renter og vækst. Efter en gunstig basiseffekt fra 2023 er gældskvoten blevet opjusteret i fremskrivningsperioden sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023, hovedsagelig som følge af højere primære underskud.

4 Priser og omkostninger

Den samlede HICP-inflation ventes at falde betydeligt fra 5,4 pct. i 2023 til 2,3 pct. i 2024 og derefter at falde yderligere til 2,0 pct. i 2025 og 1,9 pct. i 2026 (figur 4). Over de næste par kvartaler forventes den samlede HICP-inflation fortsat at falde, om end mere gradvist end tidligere, og udvise en vis volatilitet i forbindelse med basiseffekter fra energikomponenten og på grund af den tidlige påske i år^[17]. En stigning i den årlige ændring i energikomponenten, som skyldes basiseffekter, i løbet af 2024 (figur 5) forventes delvis at opveje den yderligere afdæmpning i HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer (HICPX) og i fødevareinflationen. Derefter afspejler det gradvise fald i den samlede HICP-inflation hovedsagelig en yderligere afdæmpning i HICPX-inflationen, idet fødevare- og energiinflationen stort set bevæger sig sidelæns (figur 6).

Figur 4

HICP-inflationen for euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

Figur 5

Kumulativ indvirkning af basiseffekter fra energikomponenten på den samlede HICP-inflation fra januar 2024

(I procentpoint)

Energiinflationen ventes at forblive negativ i størstedelen af 2024 med en vis volatilitet i forbindelse med basiseffekter, inden den stabiliserer sig tæt på nul i 2025 og i begyndelsen af 2026 med nye stigninger mod slutningen af fremskrivningsperioden. Efter faldet i efteråret 2023 forventes energiinflationen igen at blive svagt positiv ved udgangen af 2024 som følge af opadrettede basiseffekter, afviklingen af offentlige energikompensationstiltag og virkningerne af gennemførelsen af klimaforanstaltninger i nogle lande. Mellem januar og december 2024 er opadrettede basiseffekter årsagen til det forventede sving i energiinflationen, og effekten udlignes delvis af lavere råvarepriser. Desuden skønnes ændringer i de finanspolitiske kompensationstiltag på energi- og inflationsområdet fra december 2023 at have en opadrettet effekt på 0,3 procentpoint på den samlede inflation i 2024. Dette er marginalt lavere end forventet i december 2023-fremskrivningerne som følge af ændringer i tidspunktet for og omfanget af tilbagetrækningen af disse tiltag i nogle lande. Når de opadrettede basiseffekter og effekten af tilbagetrækningen af energirelaterede finanspolitiske tiltag aftager, tyder svagt nedadgående kurver for futurespriserne på energiråvarer sammen med opadrettede virkninger af visse finanspolitiske tiltag i forbindelse med klimaomstillingen på en HICP-energiinflation tæt på nul i 2025 og 2026.

Fødevareinflationen forventes at falde kraftigt fra 10,9 pct. i 2023 til 3,2 pct. i gennemsnit i 2024 på grund af et aftagende pres på forsyningskæden som følge af tidligere kraftige stigninger i inputomkostningerne, inden den stabiliserer sig på 2,3 pct. i 2025 og 2026. Efter kraftige fald i 1. kvartal 2024 ventes den årlige inflation i fødevarepriserne at aftage mere gradvist resten af året som følge af et aftagende pres på forsyningskæden på baggrund af lavere råvarepriser på energi og fødevarer. Samtidig forventes et fortsat dynamisk pres på arbejdsomkostningerne at forhindre en kraftigere afvikling, og den forsinkede effekt heraf vil fastholde fødevareinflationen i fremskrivningsperiodens to sidste år.

Figur 6

HICP-inflation i euroområdet – fordelt på hovedkomponenter

(Ændringer i pct. år til år, i procentpoint)

HICPX-inflationen forventes fortsat at falde, i takt med at presset på forsyningskæden aftager, men i et mere gradvist tempo end på det seneste, efterhånden som presset fra de høje arbejdsomkostninger gradvis slår igennem (figur 7). HICPX-inflationen forventes at falde fra 3,7 pct. i 4. kvartal 2023 til 2,5 pct. i 4. kvartal 2024, efterhånden som de opadrettede virkninger af forsyningsflaskehalse, genåbningseffekter efter pandemien og indirekte virkninger af tidligere stigninger i energi- og fødevarepriserne aftager, og den nedadrettede effekt af de pengepolitiske stramninger fortsætter med at slå igennem. Fremskrivningerne omfatter ubetydelige effekter af forstyrrelserne i skibstrafikken i Det Røde Hav på vareinflationen i overensstemmelse med antagelsen om en hurtig løsning af spændingerne og det forhold, at fragtraterne ofte er baseret på langfristede kontrakter^[18]. Derefter ventes den gennemsnitlige HICPX-inflation at være 2,1 pct. og 2,0 pct. i henholdsvis 2025 og 2026 som følge af den aftagende effekt af tidligere pres på forsyningskæden og forsyningsflaskehalse, normaliseringen af efterspørgslen efter genåbningseffekter efter pandemien og de pengepolitiske stramninger. En hurtigere afvikling hæmmes af et aftagende, men stadig højt, opadrettet pres fra udviklingen i arbejdsomkostninger, som delvis opvejes af avancerne.

Figur 7

HICP-inflation ekskl. energi og fødevarer i euroområdet

(Ændringer i pct. år til år)

Sammenlignet med december 2023-fremskrivningerne er udsigterne for den samlede HICP-inflation nedjusteret med 0,4 procentpoint for 2024 og 0,1 procentpoint for 2025 og er uændret for 2026, mens HICPX-inflationen er nedjusteret i hele fremskrivningsperioden. Nedjusteringen af HICP-inflationen i 2024 skyldes hovedsagelig energikomponenten, som forventes at blive lavere som følge af nylige overraskende data og lavere priser på energiråvarer. Indirekte effekter af lavere energipriser forventes gradvist at slå igennem. Sammen med de svagere vækstudsigter og lavere vækst i enhedslønomkostningerne fører dette til nedjusteringer af HICPX-inflationen i fremskrivningsperioden. Den samlede inflation i 2026 er ikke justeret som følge af opjusteringer af energiinflationen på grund af de mere opadrettede kurver for futurespriserne på olie og gas, som opvejede nedjusteringerne af fødevare- og HICPX-inflationen.

Den nominelle lønvækst forventes at falde gradvist, men at forblive høj, hvilket giver mulighed for, at reallønnen inden udgangen af 2025 kan vende tilbage til niveauet før den kraftige inflationsstigning. Væksten i lønsum pr. ansat skønnes at være faldet i 4. kvartal 2023 og ventes fortsat at aftage i fremskrivningsperioden, men den forbliver høj i forhold til det historiske niveau som følge af fortsat stramme arbejdsmarkeder, inflationskompensation og stigninger i mindstelønnen. Ved udgangen af fremskrivningsperioden ventes den at nå 3,0 pct., hvilket stort set svarer til summen af den forventede produktivitetsvækst og inflation. Sammenlignet med fremskrivningerne fra december 2023 er væksten i 2024 blevet nedjusteret en smule, da en lavere lønglidning som følge af svagere økonomiske udsigter forventes at mere end udligne en stærkere vækst i overenskomstmæssige lønninger. For 2025 og 2026 blev væksten i lønsum pr. ansat desuden nedjusteret som følge af en forventet tidligere stigning i reallønnen og tilsvarende forventninger om en noget lavere efterspørgsel på inflationskompensation. Væksten i enhedslønomkostningerne forventes at have toppet i 2023 og ventes at falde betydeligt, delvis som resultat af den ventede stigning i produktivitetsvæksten (figur 8).

Figur 8

Dekomponering af enhedslønomkostninger i euroområdet

(Ændringer i pct. år til år, i procentpoint)

Det indenlandske prispres, målt ved væksten i BNP-deflatoren, ventes fortsat at falde gradvis, idet væksten i fortjenesten først vil fungere som stødpude for presset fra høje arbejdsomkostninger og efterfølgende rette sig (figur 9). Den årlige vækst i BNP-deflatoren toppede på 6,3 pct. i 1. kvartal 2023 og ventes fortsat at falde hurtigt til gennemsnitligt 2,9 pct. i 2024 for derefter at falde mere gradvis til gennemsnitligt 1,9 pct. i 2026. Væksten i fortjeneste pr. enhed toppede også i begyndelsen af 2023 og er siden aftaget. Den forventes at blive negativ i 2024, således at fortjenesten vil udgøre en stødpude for den forholdsvis kraftige vækst i arbejdsomkostningerne. I takt med at væksten i enhedslønomkostningerne aftager, forventes væksten i fortjenesten pr. enhed at stige en del fra 2025, hjulpet på vej af et robust økonomisk opsving og en styrket produktivitetsvækst^[19].

Figur 9

BNP-deflator for euroområdet – dekomponering på indtægtssiden

(Ændringer i pct. år til år, i procentpoint)

Efter en svagt negativ årlig vækst i 2024 forventes væksten i importpriserne at holde sig et stykke over 2 pct. i de senere år i fremskrivningsperioden. Væksten i importdeflatoren forventes at være faldet kraftigt fra 17,5 pct. i 2022 til -3,0 pct. og -0,4 pct. i henholdsvis 2023 og 2024. Den forventes at blive positiv i 2. halvår 2024 og at ligge på 2,4 pct. i 2025 og 2,2 pct. i 2026, hvilket stort set er på linje med det forventede udviklingsmønster i eksportkonkurrenternes priser (boks 2).