SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
  • PRESSEMEDDELELSE

Pengepolitiske beslutninger

24. juli 2025

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Inflationen ligger aktuelt på 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. Nye data ligger stort set på linje med Styrelsesrådets tidligere vurdering af inflationsudsigterne. Det indenlandske prispres er fortsat med at aftage, og lønningerne stiger langsommere. Delvis som resultat af Styrelsesrådets tidligere rentenedsættelser har økonomien indtil videre vist sig generelt at være modstandsdygtig i et udfordrende globalt miljø. Samtidig er miljøet fortsat usædvanlig usikkert, især på grund af handelsstridigheder.

Styrelsesrådet er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres på 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. Det vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Styrelsesrådets rentebeslutninger vil især være baseret på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Styrelsesrådet forpligter sig ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

ECB's officielle renter

Renten på indlånsfaciliteten, renten ved de primære markedsoperationer og renten på den marginale udlånsfacilitet vil forblive uændret på henholdsvis 2,00 pct., 2,15 pct. og 2,40 pct.

Programmet til opkøb af aktiver (APP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP)

APP- og PEPP-porteføljen reduceres i et afmålt og forudsigeligt tempo, idet Eurosystemet ikke længere geninvesterer afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder.

***

Styrelsesrådet er rede til at tilpasse alle sine instrumenter inden for sit mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres på 2 pct.-målet på mellemlangt sigt, og at den velfungerende transmission af pengepolitikken opretholdes. TPI (instrumentet til beskyttelse af den pengepolitiske transmission) kan desuden tages i brug med henblik på at imødegå en uønsket, ukontrolleret markedsdynamik, som udgør en alvorlig trussel mod den pengepolitiske transmission i alle lande i euroområdet, og gør det således muligt for Styrelsesrådet at opfylde sit prisstabilitetsmandat mere effektivt.

Formanden for ECB vil give en redegørelse for disse beslutninger på en pressekonference, der begynder kl. 14.45 CET i dag.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt